Klinisk farmaceut - specialist i faglig rådgivning, Region Sjælland Sygehusapoteket

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at løse uforudsete, alsidige og komplekse udfordringer i et fagligt stærkt fællesskab? Finder du det inspirerende at omsætte og formidle din faglighed til det kliniske personale? Så har vi måske jobbet til dig!

At sikre forsyning med lægemidler er essentielt for opretholdelse af driften på sygehusene og i sidste ende for patienternes behandling. Derfor er det altafgørende, at der hurtigt findes et alternativ, når der pludselig er et lægemiddel, der ikke kan skaffes. Din opgave bliver at bistå vores Logistik afdeling, med klinisk farmaceutisk vurdering af hvor kritisk situationen er, og vælge bedst egnede alternativer i tæt dialog med klinikken. Ingen sager er helt ens, og klinikken er afhængig af, at du finder en god løsning, der fungerer ude i den kliniske hverdag. Du får mulighed for at samarbejde med en række fagligt stærke kolleger både regionalt og nationalt, bl.a. med de øvrige sygehusapoteker og Amgros. På Sygehusapoteket vil du være en del af et team på fire farmaceuter, der har fokus og ekspertise på området.

Din farmaceutfaglige viden og formidlingsevner vil ligeledes komme i spil, når du andre dage besvarer spørgsmål på vores Lægemiddelrådgivning. Henvendelserne er meget alsidige og kommer fra læger, sygeplejersker, farmakonomer og andet sundhedspersonale på regionens sygehuse.

Du vil desuden have mulighed for at deltage i Sygehusapotekets tilkaldeordning, hvor sygehusene akut kan få hjælp til spørgsmål og bestilling af lægemidler.

Vi tilbyder dig:

  • Meningsfulde arbejdsopgave
  • Faglig udvikling
  • Ambitiøst og professionelt arbejdsfællesskab

Du har mulighed for at have din faste arbejdsplads i vores kontorfællesskab enten i Næstved eller Roskilde. På sigt vil det være muligt at kunne arbejde hjemmefra i et mindre omfang.

Om dig:

  • Stor og velfunderet farmakologisk viden
  • Klinisk indsigt og evner til tværfagligt samarbejde
  • Flair for at koordinere og planlægge
  • Gode kommunikations- og formidlingsevner i skrift og tale
  • Bidrager til arbejdsglæde og arbejdsstolthed

Du kan forvente et grundigt oplærings- og træningsforløb, hvor du får en mentor, som vil bistå dig. Efter oplæringen vil din forsatte læring blive støttet af kompetent og let tilgængelig kollegial sparring og hjælpsomhed.

I Farmaceutisk Service er vi i alt 30 dygtige kolleger. Vi er en dynamisk afdeling, der løbende søger at udvikle såvel vores kompetencer og arbejdsopgaver, så vi kan være på forkant og være med til at præge udviklingen.

Løn og ansættelse følger den gældende overenskomst indgået mellem Pharmadanmark og Danske Regioner.

Ansættelsessamtaler i uge 21

Om Sygehusapoteket
Sygehusapoteket er et selvstændigt virksomhedsområde med 250 medarbejdere, som leverer lægemidler, medicinservice og klinisk farmaceutisk service til sygehusene i Region Sjælland. Vi indkøber lægemidler og producerer også lægemidler både til lager og til den enkelte patient, især kemoterapi til kræftpatienter. Vi håndterer lægemidler for 1 mia. kr. om året.

”Med fokus på lægemidler gør vi vores bedste for, at medmennesker med behov for sygehusbehandling er trygge, velbehandlede og bedre i stand til at klare dagen i morgen”

Du kan læse mere om Sygehusapoteket her https://www.regionsjaelland.dk/fagfolk/medicin-og-medicoteknik/sygehusapoteket

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/34367&linkref=12194&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5823024

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet