Køge er vild med julebelysning: Nu kan du designe sit eget lysshow på en app

Profilbillede
dato

XL-BYG i Køge oplever en meget stor efterspørgsel på julebelysning. De sidste fire år er varegruppen vokset eksplosivt på landsplan. Nu kan køgenserne købe app-styrede lyskæder fra Las Vegas.

Rensdyr, julemænd, lyskæder og små nisser der blinker i alskens julefarver. Spadserer man aftentur i december-måned i et af Køge og omegns mange parcelhuskvarterer, står det lysende klart allerede efter de første få hundrede meter. Køgenserne er vilde med julebelysning.

Og det er de langt fra alene om. XL-BYG har opgjort salget af julebelysning på tværs af den landsdækkende kædes 104 butikker siden 2016. Ud af alle varegrupper er julebelysning en af de kategorier, der vokser mest år efter år. For fire år siden lå salget på indeks 150. Efterfølgende har det hvert år ligget på indeks 120.

Hos XL-BYG CF Petersen & Søn i Køge kan Marianne Nygaard, salgsleder for byggecentret, fortælle om to intense måneder, når køgenserne køber julebelysning.

Vi har en stor juleudstilling på den bedste plads i butikken - sæsonvarepladsen helt oppe ved kasserne. Det starter stille og roligt med lyskæderne, men herefter tager det fart. Folk vil altid lige have lidt mere end sidste år, og det ser jo festligt ud. Så hvis det kan blinke og lyse, og figuren minder om jul, så bliver det solgt, siger Marianne Nygaard.

Mobiltelefonen styrer dit personlige lysshow
Topnyheden indenfor julebelysning hos XL-BYG i Køge er lyskæderne Twinkly, som kæden har hentet til Danmark efter et besøg i lyskædernes mekka, Las Vegas. Ligesom XL-BYG CF Petersen & Søns mange andre Smart Home produkter, kan Twinkly-lysene også styre julebelysningen med mobiltelefonen via en app – og hvis man har Google Home, skal du bare sige ”tænd lyset”, så tænder lyskæderne.  

Det er ret fedt. Man kan styre, hvordan hver eneste lysdiode skal fungere og tilslutte lige så mange lyskæder, man vil. Bare sno dem rundt om træet, eller hvor de skal sidde, og gå i gang. Kæden kan blinke i takt til musikken, man kan let designe lysfyrværkeri eller lysblomster til julefrokosten og samtidig indstille kæderne til at lyse varmt og hyggeligt, når familien samles ud på eftermiddagen, fortæller Marianne Nygaard.

Lyskædernes forventede levetid er cirka 30.000 timer svarende til mere end 40 julesæsoner. Efterspørgslen efter de nye smarte lyskæder er allerede stor, selv om de mange funktioner og den lange levetid betyder, at kæderne er dyrere end de almindelige LED-lyskæder.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Epicent.dk