Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter søger tilbudsleder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter søger tilbudsleder, der kan bevare og udvikle KRB sammen med os og borgerne

Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter, KRB, er et tilbud med fokus på faglighed, kvalitet for borgerne og et godt arbejdsmiljø. Vores leder går på pension og derfor søger vi en ny, der både kan bevare og udvikle KRB sammen med os og borgerne.

KRB er kendt for at være et tilbud med højt til loftet, som aktivt dyrker fællesskaber både i huset og med lokalområdet. Medarbejderne trives, sygefraværet er lavt, og personalegruppen er stabil. Vi er en velfungerende arbejdsplads, men vi er også klar til at gå nye veje og undersøge muligheder for udvikling sammen med dig.

Vi er ambitiøse og brænder for vores arbejde, men her er også plads til hygge og humor. Vi værdsætter forskelligheder og er opmærksomme på hinandens ve og vel. Vi er anerkendende i vores tilgang og vægter åbenhed og ordentlighed højt.

Som leder hos os skal du trives med variation i opgaverne – alle bidrager til kerneopgaven og tager ansvar for løsningen af driftsopgaverne. Du skal derudover have et godt blik for styring på to ben, økonomi og faglighed, og sikre at vi rammer serviceniveauet og holder budgettet. I KRB er udvikling af indsatser og afprøvning af nye metoder ligeledes en vigtig del af ledelsesopgaven, som medvirker til at sikre en god balance mellem høj faglighed, trivsel og økonomi.

Du bliver leder for en veluddannet gruppe af engagerede medarbejdere, som alle vægter tværfaglighed og samarbejde højt. I KRB har vi socialrådgivere, pædagoger, psykologer, terapeuter og en administrativ medarbejder. Herudover er der tilknyttet en psykiater.

KRB er et tilbud til borgere med rusmiddelproblematikker i aldersgruppen fra 18 år og opefter. Vi arbejder inden for rammerne af Servicelovens §101 og §104 samt Sundhedslovens §141 og §142. Vi tilbyder bl.a. medicinudlevering, social misbrugsbehandling, værested, dagbehandling og forskellige gruppeforløb.

Vi skal også til at etablere egen medicinudlevering, og i den forbindelse vil personalegruppen blive udvidet med sundhedsfagligt personale.

Om dig:

Vi har mange ønsker og forventninger til vores kommende leder. Vi forventer dog ikke, at du kan det hele på én gang, men vi ønsker os, at du:

  • møder mennesker med nysgerrighed og ærlighed
  • har en relevant uddannelse og efteruddannelse. Hvis du ikke har en lederuddannelse, så forventer vi, at du er parat til at tage en diplomuddannelse i ledelse
  • gerne må have erfaring med både ledelsesopgaven og med misbrugsbehandling som fagområde
  • prioriterer medarbejdernes udvikling og trivsel gennem sparring og feedback
  • evner at se både den enkelte, hele personalegruppen og organisationen.
  • befinder dig godt i et tværprofessionelt miljø, hvor du er god til at bevare overblikket og har struktur i opgaveløsningen
  • er god til at formidle og oversætte den politiske retning altid med fokus på kerneopgaven samt arbejdsmiljøet.
  • sætter borgerinddragelse højt
  • vægter fællesskabet højt

Du indgår i en samlet ledergruppe på socialområdet i Køge Kommune og her får du 8 gode lederkollegaer, som sparrer, støtter og udfordrer hinanden. Der plads til både faglig debat og socialt samvær. Du refererer til Socialchef, Mille Schjoldan.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

Tilbudsleder Poul Willer Klein på tlf. 29336463

Socialchef Mille Schjoldan på tlf. 24982676

Ansøgningsfristen er den 16. august 2023

Ansættelsesudvalget udvælger kandidater til første samtalerunde den 17. august 2023. Hvis du bliver udvalgt til samtale, så hører du fra os denne dag.

Vi gennemfører to samtalerunder henholdsvis den 22. og den 25. august 2023.

Tiltrædelse den 1.oktober 2023.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på "Søg stillingen" og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Køge Kommune, Torvet 1, 4600 Køge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.koege.dk/om-koege-kommune/job-hos-os/ledige-stillinger?hr=show-job/155549&linkref=121471&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874328

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet