Kommune- og lokalplanlægger til Køge Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Køge Kommune står midt i en spændende udvikling, der rummer alle aspekter af fysisk planlægning; byvækst, boligområder, bevaring, erhvervsudvikling, grøn omstilling, infrastruktur samt planlægning af alle interesser i det åbne land.

I Planteamet mangler vi en kollega, der kan have en central rolle i kommuneplanlægningen, og til at udarbejde lokalplaner.

Hvis du har nogle års erfaring med fysisk planlægning i en kommune og dermed har et indgående kendskab til Planloven, så synes vi, at du skal søge stillingen som kommune- og lokalplanlægger i Køge Kommune.

Opgaverne

I starten vil du skulle hjælpe kollegaer med nogle igangværende lokalplaner, og du vil få ansvaret for din egen lokalplan, så du kan lære vores processer at kende. Samtidig skal du sætte dig ind i vores kommuneplan og vores planstrategi, som byrådet vedtager i foråret.

I løbet af efteråret vil du få en stor rolle i den projektgruppe, der skal føre planstrategiens målsætninger videre i en revision af kommuneplanen. For første gang siden kommunalreformen skal vi arbejde grundigt med plantemaerne i det åbne land. Herudover skal vi indarbejde vores gode erfaringer med de store byudviklingsprojekter i kommuneplanens rammer for boligbyggeri.

Generelt tænker vi, at du skal være den i teamet, der har helt styr på Planlovens regler om kommuneplanlægning og på Fingerplanen. Ud over det åbne land håber vi også på, at du har viden om og lyst til at arbejde med erhverv og detailhandel.

Hvem er du?

  • Du har mindst tre års kommunal erfaring med fysisk planlægning, herunder med kommuneplanrevision og Fingerplan.

  • Du har en relevant, videregående uddannelse som planlægger.

  • Forudsætninger for at arbejde med det åbne land, erhverv og detailhandel.

  • Viden om grøn omstilling og klimahensyn i planlægningen.

  • Lyst og evner til lokalplanlægning.

  • Du finder borgerinddragelse naturligt, og du er god til at tage dialogen med bygherrer, konsulenter, borgere og politikere.

  • Du er en god kollega, i et team med en åben, uformel og humoristisk omgangstone.

  • Du har gode samarbejdsevner, også på tværs af fagmiljøer.

  • Du kan formulere dig klart og tydeligt i skrift og tale.

Hvem er vi?

  • Vi er kommunens Planteam, med 13 planlæggere og en teamleder, som arbejder med hele planlovsområdet; landzonesager, VVM, lokal- og kommuneplaner, planstrategi, samt varme- og energiplanlægning.

  • Vi har en hverdag, hvor vi som engagerede kollegaer kan gøre en forskel på et område med stor, politisk bevågenhed.

  • Vi prioriterer fælles sociale og faglige oplevelser, som fx udflugter, seminarer eller fester.

  • Vi har gode muligheder for personlig og faglig kompetenceudvikling samt ansvar, tillid og flextid.

  • Vi har mange spændende opgaver og har fokus på et godt arbejdsmiljø.

  • Vi er ét af seks teams i Plan, Byg & Miljøafdelingen, i Teknik- og Miljøforvaltningen.

Flere oplysninger

Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen. Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Tiltrædelse hurtigst muligt og forventeligt pr. 1. maj 2024.

Du er velkommen til at ringe til teamleder Anders Mosbæk Nielsen på tlf. 4013 0790 eller byplanlægger Simon Leth Nielsen på tlf. 9116 9414 - dog ikke uge 7, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Køge Kommune værdsætter mangfoldighed og ønsker at fremme ligestilling, og opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset baggrund til at søge stillingen.

Din ansøgning

Du skal sende din ansøgning online på ”Søg stillingen”. Vedhæft derefter din ansøgning, CV og evt. referencebilag.

Send din ansøgning så vi har den senest den 29. februar 2024.

Vi gennemfører ansættelsessamtaler den 5. og 6. marts 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Køge Kommune, Torvet, 4600 Køge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984806

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet