Der har været store protester fra flere kommuner langs kysten, men alligevel starter man dumpning af omtrent to millioner kubikmeter gytje fra havbunden ved det nye projekt Lynetteholm i Køge Bugt efter nytår.
Selvom Lynetteholm først skal stå færdig i 2070, er arbejdet med halvøen allerede gået i gang. Det første som kommer til at ske er, at havbundmateriale fra området skal graves op og sejles til Køge Bugt, hvor det dumpes i vandet.
Man starter arbejdet i januar, skriver tv2lorry.dk – og det på trods af flere protester og nervøsitet fra svenske myndigheder. Den store bekymring går på, at man er bange for, hvad processen har af indvirkning på havmiljøet ud for kysten.
Grunden til at man graver i havbundsmaterialet, som også kaldes gytjen, er, at det er blødt materiale på havbunden, som man ikke kan bygge et fundament på. Og halvøen skal opbygges på et stabilt fundament, og man må derfor grave ned i havbunden for at fjerne det og erstatte med sand.
Tidligere i år har kommunerne langs kysten forsøgt at modsætte sig, at havbundsmaterialet bliver dumpes langs kysten. Men som det ser ud nu, har de talt for døve ører, for arbejdet går i gang i det nye år og snart er dumpningen en realitet.