Konsulent til økonomistyring og dataanalyse hos Zealand

dato

Vi er på udkig efter en dygtig og engageret konsulent der kan få tal til at tale. Hvis du har erfaring med økonomistyring, databehandling og analyse, og brænder for at præsentere komplekse data på en klar og overskuelig måde, så er du måske den, vi søger!

 

Din rolle

 

Som konsulent hos os får du en central rolle i arbejdet med økonomistyring og dataanalyse. Du vil være ansvarlig for at udvikle og implementere et ledelsesinformationssystem, hvor du opbygger databaser og analyserer data, der giver ledelsen og eksperter nem adgang til både simple og sammensatte data. Du bliver en vigtig sparringspartner i hele organisationen, hvor du hjælper med at udvikle analyser og datatræk, der understøtter både den daglige drift og strategiske beslutninger.

 

Arbejdsopgaverne inkluderer blandt andet:

  • Budgetopfølgning og prognosticering for både uddannelser og stabsfunktioner
  • Bygning af et ledelsesinformationssystem og databank
  • Udvikling af data- og analysemodeller, der imødekommer Zealands specifikke behov
  • Samarbejde på tværs af organisationen for at afdække behov og skabe løsninger, der skaber værdi
  • Præsentation af analyser og data på en måde, der giver tydelig indsigt i både drifts- og udviklingsperspektiver

 

Din profil

 

Vi søger en person, der har en solid økonomisk forståelse og er detaljeorienteret. Du er i stand til at samarbejde på tværs af organisationen og omsætte komplekse data til brugbare og letforståelige præsentationer, der giver værdi. Det er en fordel, hvis du har erfaring med Power BI, da vi ser det som en vigtig platform for at udvikle og implementere vores analyser og rapportering.

 

Faglige kvalifikationer:

  • Relevant uddannelse inden for økonomi eller dataanalyse
  • Erfaring med datamodellering, analyser og visualisering
  • Vant til at arbejde med BI-værktøjer og have fokus på både faste og ad hoc rapporter
  • Du forstår hvordan data kan anvendes til at understøtte beslutningsprocesser, både i det daglige og i strategiske sammenhænge
  • Erfaring med datafangst fra forskellige kilder og strukturering af disse til brugbare analyser

 

Hvad motiverer dig?

 

Vi tror, du brænder for at skabe præcise og oplysende data, der giver organisationen den nødvendige indsigt til at træffe velinformerede beslutninger. Du er i stand til at forstå de forskellige behov for data i organisationen – fra den enkelte uddannelse og lokation til det store strategiske billede.

 

Om Zealand

 

Hos os bliver du en del af en dynamisk og samarbejdsorienteret arbejdsplads, hvor vi altid er på udkig efter nye måder at udvikle og forbedre vores praksis. Du vil være en del af ressourceområdet.

 

Praktiske oplysninger

 

Ansættelsen sker på fuld tid med tiltræden 1. maj 2025.

 

Ansættelse og aflønning afhænger af din uddannelsesbaggrund og sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerne (AC-overenskomsten) eller Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten), herunder organisationsaftale med HK/Stat.

Der er mulighed for forhandling af tillæg.

 

Arbejdsstedet er primært Zealand, Sjællands Erhvervsakademis hovedadresse på Lyngvej 21 i Køge, med mødeaktivitet på alle vores afdelinger.

 

Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og blive en del af Zealand?

Send din ansøgning med CV, eksamensbeviser og relevant dokumentation via linket nederst på siden. Ansøgningsfristen er den 23. marts 2025, og vi afholder løbende samtaler den 25. og 27. marts 2025. Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte ressourcechef Niels Benn på telefon 5076 2881 /nibe@zealand.dk eller regnskabsleder Sanne Borup Hansen på telefon 5076 2608/sabh@zealand.dk

 

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset baggrund til at søge vores ledige stillinger.

 

Bliv en del af Zealand

 

På Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet, med fokus på at forene teori og praksis i tæt samarbejde med regionens virksomheder.

 

Hos os er det passionen for samarbejde og faglighed, der driver værket. Vi uddanner og former ambitiøse og professionelle praktikere, som bidrager til vækst i erhvervslivet.

 

Zealand har afdelinger i 6 byer i Region Sjælland. Læs mere på Zealand.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Zealand - Sjællands Erhvervsakademi, Lyngvej, 4600 Køge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/05a75c17-842a-484c-ae89-74a4f5cea9c5

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet