BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På vegne af Køge Kommune søges snarest en kontaktperson til en kvinde i starten af 40’erne med nedsat syn og hørelse.
Arbejdet som kontaktperson foregår i og udenfor kvindens hjem. Det består i støtte i kommunikation, formidling af nyheder og information samt ledsagelse på indkøb, gåture, udflugter og ved møder. Du skal også beskrive omgivelserne, hvor I færdes (synsbeskrivelse).
Hvis du ikke kender til ledsagelse og synsbeskrivelse i forvejen, lærer vi dig det.
Der er tale om fire timer om ugen. Derudover kan der forekomme yderligere arbejdsdage fx i forbindelse med udflugter og møder, hvilket vil blive varslet i så god tid som muligt i forhold til arbejdstider og opgaver.
Kvinden kommunikerer med tydelig og direkte tale.
Vi forventer, at du
- er god til at samarbejde
- har god situationsfornemmelse
- er stabil, tålmodig og ansvarsbevidst
- kan lide at formidle
- taler klart og tydeligt dansk.
Det er vigtigt, at du er villig til at lære nyt gennem instruktion fra kvinden selv. Du vil også få undervisning og supervision fra døvblindekonsulenten. Her kan du også møde andre kontaktpersoner, og du får løn for det.
Inden du påbegynder arbejdet, skal du gennemgå et e-læringsforløb (samlet cirka 2,5 timers varighed), som giver en yderligere introduktion til arbejdet. Denne undervisning foregår hjemme ved egen computer, og den får du også løn for.
Mere information og ansøgning
Du kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen her.
Du kan også se, hvad andre kontaktpersoner fortæller om deres arbejde i disse korte videoer.
Køge Kommune ansætter og udbetaler løn.
Hvis du har brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte døvblindekonsulent Hanne Jepsen hjp@cfd.dk eller telefon 4439 1364.
Send din ansøgning og cv snarest muligt til hjp@cfd.dk.
OBS: Skriv gerne i din ansøgning, om vi må gemme dine oplysninger. Så kan vi kontakte dig, hvis vi får en ledig stilling i området på et senere tidspunkt. Din ansøgning gemmes i to år, og du kan til enhver tid bede os om at slette den.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
CFD, Oktobervej, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: hjp@cfd.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5879498