BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da vores kollega efter 10 år på afdelingen har søgt nye udfordringer, mangler vi nu en lægesekretær til Nuklearmedicinsk afdeling på Sjællands Universitetshospital i Køge pr. 1. september.
Stillingen er på fuld tid (37 timer)
Nuklearmedicinsk afdeling er en billeddiagnostisk afdeling, som får henvist patienter til udredning og behandlingskontrol fra alle regionens sygehuse samt praksis.
På afdelingen sætter vi en ære i at patienterne får en god oplevelse, lige fra den første modtagelse i receptionen til afslutningen af vores undersøgelse. Samtidig bidrager vi til det tværfaglige samarbejde med al den hjælp vi kan, så vi understøtter det gode patientforløb.
Som lægesekretær vil du have en vigtig rolle, for at dette fortsat skal lykkedes.
Arbejdsopgaver
Du skal i stillingen varetage administrative opgaver i relation til patienterne. Dette indebærer blandt andet kontakt til patienter og kliniske afdelinger samt visitation, booking og indkaldelse i vores RIS/PACS-systemer.
Kvalifikationer
- Er uddannet lægesekretær
- Har gode IT-kundskaber (gerne kendskab til RIS/PACS, men ikke et krav)
- Har gode kommunikationsevner
- Er fleksibel og har lyst til at arbejde tværfagligt
- God til at arbejde selvstændigt og struktureret
- Er ansvarsbevidst og mødestabil
- Udviser engagement og initiativ
Vi tilbyder
- Et lille team af lægesekretærer, som vægter det sociale højt
- Et godt tværfagligt samarbejde
- En grundig oplæring
- Flad struktur mellem faggrupper
Arbejdstid
Afdelingen har åbent fra kl. 08.00-15.30 mandag til torsdag og 08.00-15.00 om fredagen. Arbejdstiden vil ligge inden for åbningstiden.
Om os
Nuklearmedicinsk afdeling er fordelt på to matrikler i henholdsvis Køge og Næstved, og har fælles afdelingsledelse bestående af en chefbioanalytiker og cheflæge.
I alt er vi 48 medarbejdere fordelt på læger, afsnitsansvarlige, fysikere, sygeplejersker, bioanalytikere, radiograf og lægesekretærer. Begge afsnit har 3 lægesekretærer som du skal indgå i et tæt samarbejde med.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst
Kontakt
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos:
Chefbioanalytiker Lone Harkønen lfhr@regionsjaelland.dk, tlf.: 47 32 58 02
Lægesekretærer Naja Wesberg og Cathrine Bækmand, tlf.: 47 32 58 00
Ansøgningsfrist: 18. juni 2023. Ansøgning vedlægges CV og eksamenspapir.
Ansættelsessamtaler
Forventes afholdt i uge 25
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/35376&linkref=16844&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844569