Lægesekretær søges til alsidigt team i Reumatologisk Ambulatorium på Sjællands Universitetshospital

dato

Lægesekretær på 30 timer til Reumatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital

Er du danmarksmester i samarbejde, smitter du andre med dit gode humør og trives du med patientkontakt ? Så er du muligvis vores nye kollega.

Vi mangler en kollega fra 1. februar 2025

Hvem er vi?

Vi er et super team med 8 sekretærer, fordelt med 6 sekretærer i Reumatologisk Ambulatorium og 2 sekretærer tilknyttet Fysio- og Ergoterapien. Din placering vil være i Reumatologisk Ambulatorium.

Vi arbejder tværfagligt i tæt samarbejde med læger og sygeplejersker i ambulatoriet.

Reumatologisk Afdeling består fortrinsvis af et ambulatorium, hvor vi har ca. 80 patienter igennem dagligt.

Vi kan tilbyde dig

  • en hverdag, som varierer mellem patientkontakt og administrative opgaver
  • en afvekslende arbejdsuge, da vi arbejder efter et rul, hvor vi prioriterer, at alle kan varetage alle opgaver i ambulatoriet inklusiv Fysio- og Ergoterapien
  • et samarbejde med engagerede kollegaer, hvor nytænkning er velkommen
  • en rar arbejdsplads, hvor vi har respekt for hinanden og giver plads til hinandens forskelligheder
  • en stilling uden vagter.

Du kan til gengæld tilbyde os, at du

  • er uddannet sundhedsadministrativ koordinator / lægesekretær.
  • investerer i og værner aktivt om det gode arbejdsmiljø
  • har lyst til at yde en god service og kvalitet i arbejdet med patienter og samarbejdspartnere
  • lægger vægt på og tager medansvar for et højt fagligt niveau.

Hvad er opgaverne i Reumatologisk Ambulatorium

Vi diagnosticerer og behandler patienter med inflammatoriske sygdomme. Ambulatoriet er åbent i dagtimerne.

Opgaverne er modtagelse af patienter, telefonpasning, MinSP, fællesvisitationen, som vi varetager indenfor det reumatologisk område i regionen. Derudover SP generelt.

En opgave kan også være at assistere sygeplejersker med medicinudlevering.

Der er derudover mulighed for specialisering indenfor interesseområder.

Vi vil gerne være i front, når det gælder nye tiltag. Vi er derfor i fuld gang med selvbook for patienter, videokonsultationer; AI samt medicinudlevering via medicinbokse på regionens sygehuse.

Har ovenstående vakt din interesse, så send os en ansøgning.

Ved yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte sekr. Gitte Hvid Hansen tlf. 47324704 eller overterapeut Rune Fuglsang tlf. 47324721.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Vi indkalder til samtaler onsdag d. 18.12.24.

Ansøgningsfrist fredag d. 13.12.24 kl. 12.00.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (21-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6158527

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet