BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde med læring og unge mennesker i samarbejde med engagerede, dygtige og dynamiske kolleger? Så er du måske den, vi søger!
Køge Handelsgymnasium søger en fagligt dygtig gymnasielærer i international økonomi gerne i kombination med et andet hhx-fag pr. 1. august 2023. Ansøgere bedes oplyse os om evt. kompetencer i andre fag eller fx matematikvejledning, læsevejledning eller studievejledning.
Vi tilbyder en skole med fokus på samarbejde og udvikling
Køge Handelsgymnasium fokuserer på pædagogisk udvikling, og vi er kendt for at have højt til loftet, når vi implementerer pædagogiske løsninger. Vi samarbejder med erhvervslivet og er midt i et projekt, som skal sikre alle klasser en fast partnervirksomhed, så virkeligheden forankres i fagene.
Vores skole er blandt de få, der er 5-årigt certificeret til at formidle Erasmus+-stipendier, og vi sender flere end 100 elever på udlandsophold årligt. Ansatte har også mulighed for at deltage i Erasmus-ophold med fokus på fx læringsstrategier eller sprogkompetencer. Vi oplever øget elevtilgang med nu 13 klasser i 1.g.
På Køge Handelsgymnasium er faggruppernes samarbejde meget tæt med tid afsat til fælles forberedelse, og vi forventer, at alle i faggruppen indgår aktivt heri. Samarbejdet omfatter alt fra vidensdeling og planlægning af tværfaglige forløb til det mere personlige element, hvor man kan få hjælp til helt konkrete faglige eller didaktiske udfordringer.
Alle nye undervisere tilbydes et pædagogisk grundkursus og en erfaren lærer at sparre med. Vi gør os umage for at tage godt imod vores nye kolleger; så umage, at fagbladet Gymnasieskolen for nylig har skrevet om vores modtagelse: “Vi er blevet langt mere opmærksomme på, at nyansatte bliver en del af kulturen” – Gymnasieskolen
Vi søger nærvær, engagement og faglighed
Du er den rette til jobbet, hvis du:
- Er nysgerrig på uddannelse og samvittighedsfuldt interesserer dig for eleverne
- Er en stærk formidler og glædes ved at gøre en forskel for elever og kolleger
- Er ambitiøs og optaget af samarbejde og vidensdeling
- Tænker i variation, differentiering og feedforward & -back
- Tænker globalt og møder verden med mod og nysgerrighed
Vi forventer, at du har en kandidatuddannelse, der opfylder de faglige mindstekrav; for mere information se https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2018/9698
Du kan eksempelvis være uddannet cand.polit., cand.merc. med makroøkonomisk indhold eller cand.oecon.
Ansøgere både med og uden pædagogikum har interesse for os.
Ansættelsesforhold
Der kan være tale om en fast stilling eller et årsvikariat på fuld tid eller evt. deltid efter aftale.
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst inklusiv eventuelle kvalifikations- eller funktionstillæg.
Hør mere om Køge Handelsgymnasium
Kontakt uddannelsesrektor Jonas Lindelof på 9134 6648 eller uddannelsesleder Annemette Fabricius på 2467 5116 for at høre mere om stillingen.
På Køge Handelsgymnasium ønsker vi, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.
Læs mere om Køge Handelsgymnasium på https://khs.dk/hhx så du får indblik i vores kultur og værdier på dit – måske – næste karrieretrin.
Som ansat på Køge Handelsgymnasium bliver du en del af noget større.
Køge Handelsskole huser foruden HHX også EUX Business, EUD Business og kursuscenter.
Vi er beliggende midt i Campus Køge.
Læs om os på vores hjemmeside – og kig med i vores korte præsentationsvideoer:
https://khs.dk/om/job
På Køge Handelsskole ønsker vi, at medarbejderens sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.
Tak fordi du viser interesse for vores skole.
Ansøgningsfrist
Mandag d. 12. juni 2023 kl. 9.00.
Vi forventer at afholde samtaler onsdag d. 14. juni, men vi forbeholder os ret til at invitere løbende, så send gerne din ansøgning hurtigt.
Ansøgning med CV, kopi af detaljerede eksamensbeviser samt relevant dokumentation uploades nederst på denne side ved at klikke på knappen ’Søg jobbet’.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Køge Handelsskole, Uddannelsesvej, 4600 Køge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.innomate.com/InnomatePublicPagesMedarb/JobNotice.aspx?CompanyId=khs&JobNoticeId=212
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841742