Lærer til STU Fremtidslinjen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Fremtidslinjen søger

Pr. 1/1- 2024 en lærer til vores nyetablerede linje; mad & håndværk, som har erfaring med undervisning af børn- og gerne unge i håndværksfag/sløjd/håndværk og design og derudover dansk.

Jobbet er tidsbegrænset frem til 31/12-2024 og er på 32 timer om ugen. Der er mulighed for forlængelse.

Fremtidslinjen er

  • En 3- årig Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, hvor målgruppen er unge med generelle indlæringsvanskeligheder, autismespektrumforstyrrelser eller lettere psykiatriske diagnoser.

  • En ungdomsuddannelse hvor undervisningen er særligt tilrettelagt og eleverne har en individuel uddannelsesplan. Målet er at gøre de unge så selvstændige som muligt i voksenlivet.

  • En uddannelse for unge mellem 16-25 år med et undervisnings- og pædagogisk miljø, hvor der er højt til loftet, plads til nysgerrighed og godt humør. Samtidig værdsætter vi faste strukturer og genkendelighed for eleverne i hverdagen.

  • En del af Køge Kommune, hvor vi organisatorisk hører under Børne og Uddannelsesforvaltningen.

  • En ungdomsuddannelse, hvor vi pt. har 37 elever gående. Vi er i alt 15 ansatte.

Din profil

  • Du er uddannet lærer.

  • Du har tidligere undervist i håndværksfag.

  • Du har linjefag i sløjd eller håndværk og design.

  • Du har linjefag i dansk, eller undervisningserfaring i dansk.

  • Du har sans for æstetik og kan se mange muligheder i genbrugstanken.

  • Du har lyst og mod på at lave små vedligeholdelsesopgaver sammen med eleverne og kan tænke det håndværksmæssige ind i de opgaver.

  • Du har tidligere arbejdet med målgruppen.

  • Du er stærk i relationsarbejdet i forhold til unge med ofte komplekse udfordringer.

  • Du går struktureret til din opgave og har det godt med at sætte rammer for undervisningen.

  • Du har gode skriftlige kompetencer, og er vant til at beskrive, lave læringsmål og dokumentere udvikling.

  • Du er bruger af Officepakken og har mod på alt det digitale.

  • Du har kørekort til bil.

Om jobbet

Du bliver en del af vores nyetablerede mad & håndværkslinje, hvor du bliver ansvarlig for undervisningen i håndværksdelen. Du får også andre undervisningsopgaver som hører til linjens skema. Dette aftales nærmere.

Du kan med dine kompetencer og dine ideer være med til at forme indhold på håndværksdelen ud fra en overordnet strategi om, at linjen kan tilbyde undervisning i brug af forskelligt værktøj og forarbejdning af forskellige materialer, vedligehold i huset og diverse upcycling f.eks. af genbrugsmøbler eller lign.

For alle linjer på Fremtidslinjen gælder, at den praktiske undervisning er midlet til at løfte den unges personlige, sociale og faglige kompetencer. Derfor skal du se dig selv i stand til at kunne tænke undervisningen i håndværk ind i den ramme.

Du bliver en del af et undervisningsteam på 4. I teamet arbejder I tæt sammen om at forberede, afvikle og evaluere undervisningen for hele linjen. Teamet arbejder sammen om skema og indhold, så det løbende passer til målgruppen.

Dine teamkollegaer varetager også undervisningen i maddelen, hvor der laves fælles frokoster til hele huset tirsdag og torsdag. Desuden undervises der på linjen hver uge i fitness, almendannelse, bo-undervisning og der er ture ud af huset.

Desuden skal du samarbejde med vores anden dansklærer om danskundervisning. I starten med sparring og enkelte timer. På sigt faste timer med elever der fagligt er på mellemtrinnet.

Du vil blive primær kontaktperson for udvalgte elever tilknyttet linjen, hvor du løbende skal dokumentere elevernes udvikling personligt, socialt og fagligt. Desuden skal du samarbejde med studievejlederne her i huset omkring den unges individuelle uddannelsesplan.

I løbet af året, vil der være fællesaktiviteter, som bl.a. er fester, emneuger og en studietur i foråret, hvor vi er væk 4 dage.

Da vi er en mindre arbejdsplads, hjælper og støtter vi hinanden med at løse alle slags opgaver så hverdagen kan fungere. Derfor skal du have lyst til at tage fat og hjælpe til med forskellige praktiske opgaver, når de opstår.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et spændende arbejdsmiljø, hvor hverdagen aldrig er den samme. Hvor de unge udvikler sig og er glade for at komme. Fremtidslinjen er en organisation, der består af engagerede og udviklingsorienterede medarbejdere, der har stor lyst og drive til at arbejde med unge med særlige behov. Vi er i dette skoleår i gang med kompetenceudvikling i forhold til en metode der hedder KRAP. Det bliver du også en del af.

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst med Danmarks Lærerforening.

Vi gør opmærksom på, at Køge Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Yderligere oplysninger

Web; www.fremtidslinjen.dk og www.uvm.dk/saerligt-tilrettelagt-ungdomsuddannelse

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte:

Leder, Dorte Henriksen, mail: dorte.lindegaard.henriksen@koege.dk eller tlf. 28792603

Souschef, Stine Gregersen, mail: stine.gregersen@koege.dk eller tlf. 20256653

Ansøgningen.

Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning allerede i dag. Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Køge Kommune, Torvet, 4600 Køge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5923869

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet