Hvis dit barn holder af at læse, så er det nu, du skal sende ham eller hende en tur forbi læseklubben på Køge Bibliotek.
Det er både gode bøger og fællesskab, som er i fokus, når Køge Bibliotek inviterer til læseklub for børn mellem tredje og sjette klasse – det er et tilbagevendende arrangement, så dit barn vil formentlig møde en del af de samme børn igen og igen, hvis også han eller hun deltager flere gange.
Næste gang børnene mødes på biblioteket er den 7. december fra klokken 15.00 til 16.00. Det er gratis at være med, men der skal bestilles billet på forhånd på bibliotekets hjemmeside lige her.
Til læseklubben vil Britta fra Køge Børnebibliotek præsentere børnene for spændende bøger, og måske kommer børnene også selv med gode forslag til bøger, som andre kan få glæde af. Der vil også blive lavet quizzer, konkurrencer og indimellem kigger en forfatter måske forbi.
Det er en super hyggelig time, hvor alle har det rart, og børnene lærer hinanden at kende på kryds og tværs, og måske dannes nye venskaber. Så spørg dit barn, om det er noget, der kunne være spændende at deltage i, og hvis det er, så husk at bestille en billet på bibliotekets hjemmeside, så en plads er sikret den 7. december.