BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Speciallæge med fokus på Geriatri
Vi søger en speciallæge i Intern Medicin: geriatri med interesse og kompetencer indenfor ledelse, der som ledende overlæge sammen med specialets øvrige to ledende overlæger vil være med til at forsætte udbygningen af det geriatriske speciale på SUH, herunder at udvikle specialet som en velintegreret og bærende del af det medicinske område på SUH.
Vores vision er en stor selvstændig geriatrisk funktion, som varetager det geriatriske speciale på hospitalet, herunder akut geriatri i samarbejde med akutafdelingen. Vi har etableret ortogeriatri med daglig geriatrisk stuegang på ortopædkirurgisk afdeling, geriatrisk funktion i demensudredningen i Regionalt Videnscenter for Demens forankret i neurologisk afdeling, et geriatrisk sengeafsnit og en geriatrisk ambulant funktion.
Derudover har vi ambitioner om, at det geriatriske speciale favner ud i det nære sundhedsvæsen i samarbejde med kommuner, almen praksis og e-hospitalet og udvikler behandlingsformer tæt på borgerne, således at udrednings- og behandlingsforløbene på tværs af sektorgrænserne mellem det nære sundhedsvæsen og hospitalet bliver sammenhængende på et ensartet og højt fagligt niveau. I 2024 deltager medicinsk afdeling i GERIKOM, som er et projekt i SUH-klyngen, hvor borgere på kommunale midlertidige døgnpladser vurderes af en udgående geriater.
Efter etablering af det geriatriske speciale på SUH i 2021 er vi nu 8 speciallæger. Vi har etableret et velfungerende sengeafsnit og som beskrevet samarbejder vi med ortopædkirurgisk og neurologisk afdeling. I vores sengeafsnit er vi i proces med at styrke det palliative område, og har bl.a. ansat en dedikeret palliationssygeplejerske. På det ambulante område er vi godt i gang med at udvikle geriatrisk ambulatorium, den ambulante geriatriske funktion som kan spille sammen med sengeafsnit og række ud til det nære sundhedsvæsen.
Vi har to lektorer ved Københavns Universitet, hvoraf én er ph.d. studerende.
Den nye ledende overlæge
Den nye ledende overlæge vil få ansvaret for den udgående geriatri, Klyngeprojektet, de geriatriske funktioner på ortopædkirurgisk afdeling og i demens udredningen i samarbejde med neurologisk afdeling og for den ambulante funktion. Der vil være et tæt samarbejde mellem de ledende overlæger og et vist overlap i funktionsområder. Personaleansvaret omfatter såvel yngre læger som speciallæger (afdelingslæger og overlæger).
Stillingen vil også kræve et tæt samarbejde med oversygeplejersken, sengeafsnittets souschefer, de øvrige speciallæger i det geriatriske team og afdelingsledelsen.
Den nye ledende overlæge indgår i afdelingens ledergruppe.
De kliniske funktioner vil omfatte stuegang og ambulant funktion i klyngeprojektet.
Region Sjælland arbejder med nye modeller for et sammenhængende og samarbejdende
sygehusvæsen. Som led i dette fusioneres SUH med Nykøbing Falster sygehus per 1. januar 2024.
Stillingen er vagtfri.
Vi tilbyder
- En stilling med stor mulighed for at præge udviklingen af det geriatriske speciale i på SUH og i Region Sjælland
- Et spændende samarbejde i et engageret og kreativt specialeteam
- Relevant efteruddannelse indenfor specialet
- En ansættelse på et hospital med gode og tætte samarbejdsrelationer mellem afdelingerne og med en visionær udviklingsprofil – Fremtidens Sjællands Universitets hospital – bl.a. med lægeuddannelse og alle lægelige specialer på samme matrikel
- Ansættelse på en afdeling, der prioriterer evidensbaseret behandling og forskningsbaseret udvikling samt præ- og postgraduat undervisning højt
- En ansættelse, hvor tætte tværfaglige samarbejdsrelationer prioriteres
- En ansættelse, hvor din kreativitet bestemmer dine faglige udviklingsmuligheder
Vi forventer at du
- Er speciallæge i intern medicin: geriatri med interesse og kompetencer indenfor lægelig ledelse
- Har eller er påbegyndt lederuddannelse
- Meget gerne har særlige relevante interesseområder indenfor specialet
- Har lyst til som en del af det geriatriske team at stå i spidsen for geriatrien på SUH
- Har gode samarbejdsevner og lyst til gennem samarbejde at opnå fælles resultater
- Tager ansvar i patientbehandlingen og har øje for de gode patientforløb
- Har interesse for fagets udvikling og evner at se muligheder fremfor begrænsninger
- Vil sikre den høje faglige standard i specialets virke på hospitalet
- Har lyst til at undervise og deltage i den præ- og postgraduate undervisning
- Er aktiv i afdelingens og fagets udviklingsarbejde og deltager i afdelingens ledelsesarbejde
Medicinsk Afdeling
Medicinsk afdeling er organiseret i en geriatrisk sektion, en gastroenterologisk sektion og en endokrinologisk sektion.
Afdelingen har tre sengeafsnit. Et afsnit behandler overvejende patienter med IBD og tarmsvigt, et overvejende patienter med leversygdomme og et tredje, der varetager behandlingen af geriatriske patienter og indlagte endokrinologiske patienter. Intern medicinske patienter behandles på alle tre afsnit.
Den geriatriske sektion
- er centreret omkring medicinsk sengeafsnit 3 som behandler geriatriske og interne medicinske patienter samt relativt få indlagte endokrinologiske patienter (varetages af speciallæger i endokrinologi). Vi har et veldrevet geriatrisk ambulatorium, deltager i demensudredning og har ortogeriatrisk funktion Vi har en stærk geriatrisk speciallægegruppe med stor kontaktflade og et veletableret samarbejdsnetværk med kolleger såvel lokalt, regionalt som nationalt. På lægesiden består teamet af 8 speciallæger, herunder 2 ledende overlæger, to lektorer, hvoraf den ene er ph.d. studerende.
Undervisning, uddannelse og forskning
Afdelingen er klassificeret som uddannelsesafdeling i videreuddannelsen i intern medicin: geriatri. Vi har for tiden 2 HU-læger i geriatri og endvidere HU forløb i andre specialer
Afdelingen deltager i den kliniske uddannelse af medicinstuderende. Medicinsk Afdeling har 8 undervisningslektorater. Afdelingen har et forskningslektorat (endokrinologi) og et professorat i sygepleje.
Der er 5 ph.d. studerende knyttet til afdelingen
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningen bør forholde sig konkret til de 7 lægeroller.
Ansøgningsfrist: 23.02.2024
Samtaler forventes afholdt. 12.03.2024
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge dr. med., Ole Hamberg, 40155598, oham@regionsjaelland.dk eller til ledende overlæge Hanne Pedersen 23472389 haped@regionsjaelland.dk eller ledende overlæge Ellen Holm, 2160 0736, ellh@regionsjaelland.dk
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5978356