Ledende overlæge søges til tværfagligt ledelsesteam på Sjællands Universitetshospital, Køge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du vores nye ledende overlæge, som har lyst til at indgå i et tværfagligt ledelsesteam med oversygeplejerskerne på operationsgangen og opvågningsafsnittet ved Sjællands Universitetshospital i Køge? Det forventes, at I sammen sætter den faglige profil og sikrer gode sammenhængende patientforløb for vores kirurgiske patienter i et tæt samarbejde med de kirurgiske afdelinger.

Stillingen er til besættelse 01.10.24. eller efter aftale og du skal søge stillingen, hvis du er interesseret i, at

  • Udøve personaleledelse for læger
  • Arbejde i et tværfagligt team med et helhedsorienteret syn på patientforløb
  • Udvikle strategier, implementere og optimere organisationen
  • Skabe rammer, der giver plads til initiativ og fleksibilitet, og som understøtter den faglige og organisatoriske udvikling i afdelingen
  • Være fagligt ansvarlig på et strategisk niveau i forhold til organisering af det kliniske arbejde

Anæstesiologisk Afdeling
Anæstesiologisk Afdeling er en afdeling i vækst, både i forhold til den kliniske aktivitet, stigende kompleksitet knyttet til løbende hjemtag af højtspecialiserede funktioner, uddannelse og ikke mindst forskning. Organisatorisk har Anæstesiologisk Afdeling, SUH Roskilde, og Anæstesiologisk Afdeling, SUH Køge, haft fælles afdelingsledelse siden marts 2019.

Hovedopgaverne er

  • Behandling og pleje af høj kvalitet til SUHs patienter inden for anæstesi, perioperativ smertebehandling, operation, intensiv terapi samt komplekse nonmaligne smertetilstande
  • Præ- og postgraduat uddannelse af læger og sygeplejersker inden for det anæstesiologiske/intensive speciale
  • Forskning inden for specialet

Afdelingen er kendetegnet ved et godt tværfagligt samarbejde internt og eksternt. Vi arbejder i en foranderlig hverdag, både pga. mange akutte patientforløb og pga. større og mindre forandringer, der er skridt på vejen i hospitalets udvikling til et stort universitetshospital, som vil rumme regionens højt specialiserede behandlinger og samle de knyttede faglige specialer.

Det er en stor afdeling med ca. 500 medarbejdere, heraf ca. 85 læger. De seneste evalueringer fra de uddannelsessøgende læger er i top, og vi blev i både 2021 og 2022 kåret som den bedste uddannelsesafdeling i Danmark, ligesom vi i flere år har været den bedst evaluerede anæstesiafdeling til uddannelse af medicinstuderende. Der er et fremragende samarbejde i lægegruppen, der er fleksibel og ser løsninger og udviklingsmuligheder.

Anæstesiologisk Afdeling, SUH Køge yder ca. 13.000 anæstesier årligt inden for Ortopædkirurgi, Parenkymkirurgi, Tand-mund-kæbekirurgi og Øre-næse-hals kirurgi og har et Opvågningsafsnit med 18 pladser.

Afdelingen har en Klinisk Forskningsenhed, der ledes af en professor i Anæstesiologi med særligt fokus på perioperativ smertebehandling. Afdelingen har derudover en stor forskningsaktivitet inden for Intensivterapi. Smertecentret er aktiv deltager i afdelingens forskningsstrategi.

Sjællands Universitetshospital forventes i 2027 at være færdigbygget, men er allerede nu under etablering med accelereret opbygning af de universitære og specialiserede funktioner.

Afdelingen har en stor uddannelsesforpligtigelse indenfor alle uddannelser.

Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i anæstesiologi.

Følgende vil indgå med stor vægt ved vurdering af ansøgere

  • Du har erfaring med ledelse eller er villig til at lære ledelse
  • Du påtager dig det lægefaglige ansvar, der ligger i et tværfagligt behandlerteam
  • Du har erfaring med de nævnte specialer
  • Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner og bidrager positivt til udviklingen på operationsgangen og i opvågningsafsnittet
  • Du er fagligt inspirerende og initiativrig

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Aktuelle stilling er vagtfri.

Ansøgningsfrist

20. september 2024.

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Billy Kristensen, bikri@regionsjaelland.dk, 47 32 63 01.

Ansættelsessamtaler i uge 39

Læs mere om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6112007

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet