Ledende sundhedsplejerske til Sundhedstjenesten i Køge Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ledende sundhedsplejerske til Sundhedstjenesten i Køge Kommune

Er du passioneret omkring børns udvikling og trivsel? Ønsker du at lede en fagligt kompetent medarbejdergruppe? Så er det måske dig, vi søger som ledende sundhedsplejerske.

Vi søger en stærk og kompetent leder til at fortsætte udviklingen af det forebyggende arbejde inden for Sundhedstjenestens kerneopgaver.

Vi forventer, at du har en solid faglig baggrund og en stærk interesse i børneområdet samt deres familier. Du skal være en positiv og aktiv leder, der kan fremme det tværfaglige samarbejde med dagtilbud, skoler, PPR, Elmehuset og myndighedsområdet.

Sundhedstjenesten i Køge Kommune er kendetegnet ved høj faglighed og deltager gerne i forskningsprojekter og lignende initiativer for at øge vores faglige niveau og være på forkant med nye forskningsbaserede tendenser. Vi er dygtige til at implementere relevante erfaringer i vores daglige arbejde til gavn for børnene og deres familier. Som leder skal du både støtte vores daglige drift og vores fortsatte udvikling gennem deltagelse i projekter og lignende. Vi har blandt andet været med til at udvikle og implementere ADBB-metoden, PUF, VIPP-PUF, Forstå Din Baby og AIMS de seneste år.

Vi søger dig, som:

  • Er uddannet sundhedsplejerske og gerne har en relevant lederuddannelse, men det er ikke et krav.
  • Kan navigere i distanceledelse og samtidig være opmærksom på, hvornår den enkelte medarbejder har behov for dit nærvær og fokus.
  • Er en tydelig leder, der kan træffe beslutninger i en travl hverdag og samtidig opnå naturligt følgeskab.
  • Prioriterer og sikrer høj faglig kvalitet inden for dit budget- og ansvarsområde og agerer ansvarligt i forhold til økonomi og ressourcer.
  • Arbejder selvstændigt, helhedsorienteret og tværfagligt samt sætter mål, faglig retning og tilrettelægger arbejdet i Sundhedstjenesten.
  • Fastholder og videreudvikler det tillidsfulde og samarbejdende arbejdsmiljø i Sundhedstjenesten og kan navigere i en politisk styret organisation (herunder MED-systemet).
  • Er vedholdende, rolig og besidder gode relationelle kompetencer.

Om os

Sundhedstjenesten i Køge Kommune er en velfungerende afdeling med 25 fagligt kompetente og udviklingsorienterede sundhedsplejersker samt en studerende. Vores sundhedsplejersker arbejder selvstændigt og er opdelt i tre geografiske områder baseret på en fælles struktur. Der er stor fleksibilitet på tværs af de geografiske områder, og vi er dygtige til at udnytte hinandens kompetencer. Det er vigtigt for os at hjælpe og sparre med hinanden i vores daglige arbejde.

Sundhedstjenesten er en del af Familieafdelingen, som også omfatter Familiecenter Køge, Familiehuset Elmehuset, Heldagsskolen i Slimminge, Den Kommunale Tandpleje, PPR, UUV, SSP og Fremtidslinjen. Som ledende sundhedsplejerske vil du indgå i lederteamet i Familieafdelingen. Sundhedstjenesten er beliggende på Rådhuset, Torvet 1 i Køge, tæt på Køge Station.

Praktiske oplysninger

  • Ansøgningsfrist: 20. august 2023 kl. 12.00
  • Lønnen forhandles efter principperne om Ny Løn.
  • Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 23. og 29. august 2023.

Ved ansættelse vil du blive bedt om at medvirke til indhentelse af straffe- og børneattest.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, bedes du venligst kontakte Familiechef Lone Nygaard Jensen:

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Køge Kommune, Torvet 1, 4600 Køge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.koege.dk/om-koege-kommune/job-hos-os/ledige-stillinger?hr=show-job/156485&linkref=123405&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878368

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet