Kørelærernes Hus, også kendt som Ejby Køreskole, er en velkendt køreskole, som du finder i Køge, Ejby og Ringsted. Køreskolen blev startet af Marianne Kugelmann i 1988, og lige siden har hun med stor glæde givet os flere bilister på vejene.
Marianne, der er uddannet socialpædagog, startede køreskolen alene og har udført sit virke i hele 36 år. Hendes pædagogiske baggrund og indsigt i diverse diagnoser har været en afgørende faktor i hendes arbejde med at lære unge at køre, hvilket også har bidraget til en høj beståelsesprocent blandt eleverne.
"Jeg har en idé om, at jeg kan gøre en forskel på grund af min pædagogiske uddannelse og indsigt i diverse diagnoser. Jeg brænder for mit job - er meget engageret og servicemindet," lyder det fra hovedpersonen selv.
Hun understreger dog, at det samme gør sig gældende for de 12 ansatte i virksomheden, som alle har en pædagogisk baggrund. Køreskolen har i dag udvidet med en ekstra afdeling i Ringsted, der ledes af Mariannes søn Mark, og tilbyder kørekort til både MC, bil og trailerkørekort.
Køreskolens kerneværdier inkluderer et højt serviceniveau, hvor eleverne selv er med til at planlægge køretimer og frit kan vælge deres kørelærer. Der er mange holdstarter og forskellige tilbud såsom Turbohold og kørsel uden for skoletid, hvilket er meget populært. Der er ingen skjulte gebyrer, og eleverne får, hvad de betaler for.
"Hos os får du en pædagogisk undervisning med kørelærere, der brænder for deres job. Vi har alle mange års erfaring, så du er ikke 'prøveklud' hos os. Dertil har vi en høj beståelsesprocent," siger Marianne.
Kørelærernes Hus skiller sig ud fra konkurrenterne med sine 36 års erfaring og sin stærke pædagogiske tilgang til undervisning. Derudover kan køreskolen bryste sig af sine flotte anmeldelser på Trustpilot, hvor de har modtaget mere end 400 anmeldelser med 5 stjerner.