Nyt fra Køge i politiets døgnrapport

Profilbillede

Køge er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

TAPPERNØJE: Hus totalt ødelagt

Et hus på Hovedvejen syd for Tappernøje blev torsdag eftermiddag ødelagt af en eksplosion. Politi og brandvæsen fik anmeldelsen klokken 17.00, og brandvæsenet kunne konstatere, at der ikke var brand, men at det formentlig var en vandkedel i varmeanlægget, der var eksploderet, og trykket gjorde, at huset blev meget stærkt beskadiget. De to beboere blev kørt til et tjek på sygehuset i Køge, men var ikke umiddelbart kommet noget til. Politiet skal nu undersøge stedet for helt præcist at klarlægge, hvad der er sket.

 

NÆSTVED: 21-årig sigtet for salg af stoffer

Politiet standsede torsdag klokken 17.10 en 21-årig mand, der gik på Gormsvej i Næstved. Han virkede lidt påvirket af stoffer, og det viste sig i øvrigt også, at han var eftersøgt til en sag i fogedretten. Derfor blev han anholdt, og da han blev visiteret, fandt politibetjentene to telefoner og et kontant beløb. Der var beskeder på den ene telefon, der indikerede, at han handlede med ulovlige stoffer, og lige nærheden blev der da også fundet to små poser med 1,1 gram kokain, der var smidt i græsset. Den 21-årige blev sigtet for salg af stoffer, og han blev taget med til politistationen i Næstved, så han fredag morgen bliver kørt i fogedretten.

 

NYKØBING: Otte klip og fire betingede frakendelser efter hastighedsmåling

En af politiets målevogne fra den automatiske trafikkontrol stod torsdag mellem klokken 19.07 og 1.00 på Brovejen ved Solbakken, hvor der er hastighedsbegrænsning på 60 km/t. 847 trafikanter kørte forbi målebilen – og nogle af dem havde skræmmende mere travlt end andre. Ikke færre end 60 blev målt til at køre for hurtigt, og otte kørte så hurtigt, at de får et klip i kørekortet, mens fire får en betinget frakendelse af kørekortet. Den højeste hastighed blev målt til 113 km/t, og det giver i udgangspunktet en bøde på 4.200 kroner.

Politiet minder om, at tre klip i kørekortet inden for en periode af tre år giver et kørselsforbud – og for at generhverve førerretten skal der aflægges en kontrollerende køreprøve, der består af en teoriprøve og en praktisk prøve. Det samme gør sig gældende for en betinget frakendelse.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Rude Ørslevvej, Holstenborg Torsdag klokken 8.00-15.30 Porcelæn fra Royal Copenhagen og smykker

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Kalvehave Præstøvej Torsdag klokken 14.19-16.19 ATK 256 39 50 km/t 73 km/t Fire klip
Kalvehave Viemose Gade Torsdag klokken 16.57-19.57 ATK – bestilt færdselskontrol 36 3 50 km/t 72 km/t Et klip
Korsør Motalavej Torsdag klokken 10.22-13.15 ATK – bestilt færdselskontrol 78 - - - -
Korsør Skovvej Torsdag klokken 7.11-9.52 ATK 557 6 50 km/t 63 km/t -
Korsør Tårnborgvej Torsdag klokken   18.37-21.30 ATK 380 1 50 km/t 60 km/t -
Nykøbing Brovejen Torsdag klokken 19.07-1.00 ATK – bestilt færdselskontrol 847 60 60 km/t 113 km/t Otte klip og fire betingede frakendelser
Stenlille Hovedgaden Torsdag klokken 15.35-17.55 ATK – bestilt færdselskontrol 127 - - - -
Tappernøje Smidstrupvej, Nr. Smidstrup Torsdag klokken 14.24-17.00 ATK – bestilt færdselskontrol 207 22 50 km/t 71 km/t Et klip
Tappernøje Strandvejen, Bredeshave Torsdag klokken 10.38-13.38 ATK 181 22 50 km/t 66 km/t -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Fuglebjerg - Torsdag klokken 1.15-2.45 Ingen sager
Korsør Tårnborgvej Torsdag klokken 13.15-15.00 Fire blev sigtet for at køre på elløbehjul uden hjelm, en for kørsel uden førerret, en for ikke at have mærket varebilen med cvr-nummer, en for ikke at medbringe registreringsattesten, en blev sigtet for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven, fem for at bruge håndholdt mobil under kørslen, og der blev afsløret en enkelt narkobilist
Næstved - Torsdag klokken 19.00-20.30 En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil på cykel og en for forkert lygteføring              
Skælskør Norvejen Torsdag klokken 15.15-16.45 En blev sigtet for kørsel uden førerret og bilejeren blev sigtet for at overlade sin bil til en person uden kørekort, en blev sigtet for kørsel uden kørekort til knallert og knallertejeren blev sigtet for at overlade den til en person uden kørekort. Desuden var den lovpligtige ansvarsforsikring ikke i orden, og knallerten var konstruktivt ændret
Slagelse Byskovvej Torsdag klokken 10.35-11.45 Fire blev sigtet for at køre så meget for hurtigt, at det giver et klip i kørekortet
Slagelse - Torsdag klokken 10.20-12.00 Seks blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen, en havde ikke mærket sin varebil med cvr-nummer og medbragte ikke registreringsattesten, en havde monteret solfilm i de forreste ruder i bilen og en knallertkører havde ikke medbragt kvittering for den lovpligtige ansvarsforsikring
Slagelse Valbyvej Torsdag klokken 10.30-11.05 En blev målt til at køre for hurtigt og står til et klip i kørekortet
Vordingborg - Torsdag klokken 9.00-10.00 En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen, en kørte frem mod gult lys og en blev sigtet for at overtræde særlige regler om traktorkørsel

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Gedser Indrejsefeltet Torsdag klokken 20.20 22-årig udenlandsk mand Narkokørsel. Den 22-årige havde to ulovlige knive i bilen og blev derfor også sigtet for overtrædelse af knivloven
Korsør Tårnborgvej Torsdag klokken 13.56 41-årig mand fra Korsør Narkokørsel
Korsør Tårnborgvej Torsdag klokken 14.00 30-årig mand fra Korsør Narkokørsel på knallert – den 30-årige havde en halv joint på sig og blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi