Vil du være en del af holdet, som sikrer fremtidens infrastruktur? Har du stærke planlægningsevner, et godt overblik, og ser du dig selv i en rolle med udviklingsmuligheder? Er du proaktiv og initiativrig, og motiveres du af en udadvendt rolle med et godt kollegialt fællesskab? Så er det lige dig, vi søger!
Strukton Rail A/S er en af Europas største og førende jernbaneentreprenører med ca. 4.000 ansatte, hvoraf der i Danmark er 140 ansatte med specialviden inden for projektstyring, logistik, spor, svejsning, signalsystemer, sikring og kørestrøm. Strukton Rail A/S arbejder løbende med store projekter og skal dermed styrke deres medarbejderstab og søger en ny medarbejder som gerne vil bringe sine nyuddannede kompetencer i spil.
Som en god forberedelse til projekterne kommer du til at bidrage til granskning af projektmateriale, kontrol af planer, tegninger og mængdeberegninger, og sikre at alt kører på skinner. Derudover bidrager du til udvælgelse og forhandling med leverandører og underleverandører.
Med fokus på overholdelse af tidsplan og budget samt effektive arbejdsmetoder, er du med til allokering af ressourcer og planlægning. Derudover har du til ansvar at sikre, at produktionsteamet har den nødvendige indsigt i projektmaterialet. På denne måde sikres høj kvalitet og fremdrift i projekterne.
Dine primære arbejdsopgaver når projekterne skal afvikles:
- Overordnet styring og koordinering af arbejderne på byggepladsen i samarbejde med formænd
- Sikre at projektet udføres i overensstemmelse med gældende kvalitetsplan
- Bidrage til sikring af det gode arbejdsmiljø og implementering af gældende sikkerhed og politikker
- Sikre fremdrift og løbende koordinering med andre faggrupper
- Opgørelse og dokumentation af ekstra arbejder
- Tæt dialog med øvrig projektledelse om projektforløb og løbende optimering af projektet
- Håndtering af tekniske udfordringer og andre uforudsete problemer, der måtte opstå
- Løbende sikring og afvikling af kvalitetsdokumentation i projektet
- Deltagelse i ugentlige koordineringsmøder med øvrig projektledelse
- Deltagelse i teknik- og byggemøder med kundens repræsentanter
Strukton Rail sørger for en god introduktion til jobbet og opgaverne, og du skal forvente, at du de første par måneder vil være meget ude på on-site kontorer. Deres hovedkontor ligger i Køge, hvor du også vil arbejde ud fra, og i forbindelse med udførelse af projektet vil du være tilknyttet byggepladserne.
Derudover kommer du til at deltage i kalkulationsopgaver på nye projekter sammen med tilbudsafdelingen. I teamet vil I også arbejde sammen om projektevaluering og dele erfaringer samt sikre en udvikling og implementering af interne procesoptimeringer.
Din ekspertise og personlighed
Strukton Rail værdsætter nyuddannede med et godt fundament qua den uddannelse du kommer med. Du er teknisk velfunderet, og er gerne nyuddannet ingeniør eller bygningskonstruktør. Du har måske en baggrund inden for byggebranchen og har måske allerede arbejdet lidt som bygningskonstruktør eller som ingeniør. Du er vant til at begå dig på byggepladser, og du har eventuel erfaring i at deltage til byggemøder.
Du værdsætter at bidrage med engagement og nysgerrighed. Du er klar til at lære, udvikle dig og bringer gerne nye ideer med til bordet, samtidig med at du opbygger praktisk erfaring og styrker dine kompetencer. Her får du mulighed for at vokse fagligt og personligt gennem spændende projekter og tæt samarbejde med erfarne kollegaer, der støtter dig i din udvikling og giver dig ansvar fra dag ét.
Du har gode IT-kundskaber, og du har god erfaring med MS Excel og Word. Du kan læse og forstå tegninger. Har du erfaring med Navision, er dette en fordel, dog ikke et krav. Du er meget rutineret i at kommunikere klart og tydeligt på dansk, både i skrift og tale. Engelskkundskaber vil være en fordel, men det er ikke et krav.
Derudover forventes det, at du:
- Har et stort overblik og formår at arbejde med stramme deadlines
- Er struktureret, kvalitetsbevidst og trives i en travl hverdag
- Arbejder selvstændigt og er handlings- og serviceorienteret
- Er proaktiv og meget løsningsorienteret
- Er arbejdsom, tager initiativ og formår at se frem på næste opgave
Du vil få løn efter kvalifikationer samt sundhedsforsikring.
Strukton Rail A/S tilbyder
Strukton Rail er anerkendte af deres kunder for deres høje troværdighed - de agerer europæisk, men med en lokal tilstedeværelse. Strukton Rail har gode værdier, som de efterlever i dagligdagen. Du vil opleve en arbejdsplads med højt til loftet, respekt for hinanden, og de lægger vægt på en åben og uformel omgangstone, da de mener, at det er med til at skabe den gode arbejdsglæde.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Career | a JKS company varetager, på vegne af Strukton Rail A/S, rekrutteringsopgaven. Er du interesseret i at søge stillingen, bedes du fremsende dit CV via ”Søg stillingen” nedenfor.
Har du spørgsmål til stillingen, som ikke fremgår af stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent, Carina Due Overbye, på tlf.: +45 3085 1301.
Grundet persondataforordningen, modtager vi ikke CV og ansøgning pr. mail.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Career, Sintrupvej, 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6144238