BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Opvågningssygeplejerske til Dagkirurgisk Afsnit, SUH Køge
Kan du li ’ korte kirurgiske patientforløb (modtagelse - operation – udskrivelse) med kontinuitet i arbejdsopgaver, er du måske vores kommende kollega.
Velkommen til Dagkirurgisk Afsnit, SUH Køge
Vi tilbyder en stilling som opvågningssygeplejerske 37 timer/uge til Dagkirurgisk Afsnit, SUH Køge. Organisatorisk hører Dagkirurgisk under Anæstesiafdelingen og har afsnit både i Roskilde og Køge.
Dagkirurgisk Afsnit har 10 opvågningspladser og 6 operationslejer inden for specialer ortopædi, organkirurgi samt et nyt speciale plastik. Du vil arbejde med præ/postoperative sygepleje, hvor kerneopgaven er information og vejledning af patienter og pårørende. Du vil også deltage i ’gulv’-funktion som operationssygeplejerske ved ukomplicerede operationer. Kort sagt, du vil varetage funktioner i hele patientforløbet.
Du vil være tilknyttet flere mentorer og en buddy, som vil sørge for din oplæring og ikke mindst, at du kommer godt ind i vores fællesskab. Vi har et oplæringsprogram, som dine mentorer vil sørge for, at du kommer igennem. Vores introduktion udspringer af SUH Onboarding projekt med flere samtaler, hvor vi gør status og sørger for en kontinuerlig udvikling af dine kompetencer og fordybelse i specialet. Hvis du ikke har tidligere erfaring indenfor dagkirurgien, skal du ikke holde dig tilbage. Hvis motivationen og interessen er tilstede, så sørger vi for resten. Du vil få tilbudt et uges kursus Introduktion til Opvågningssygeplejersker i Region Sjælland.
Vi er en personalegruppe på 28 sygeplejersker med forskellige kompetencer. Vores afsnit har vokseværk og er under opbygning, hvilket du kan være med til at sætte dit præg på. Fremtiden byder på stor udvikling inden for det dagkirurgiske område med flere specialer både i Roskilde og Køge.
Vi har åbent mandag og fredag kl. 7.30-17.00 samt tirsdag onsdag og torsdag kl. 7.30-20.00. Vores vagter er på 8 timer 7.30-15.30 eller 12.00-20.00 og mulighed for 11 timer tirsdag/onsdag/ torsdag kl. 7.30-18.30 indenfor disse tidsrum, hvor du har 2 senvagter om ugen. Vi har lukket i weekend og helligdage. Desuden ferielukket i vinterferien uge 8, sommerferien uge 29-30-31, efterårsferie uge 42 samt mellem jul/nytår. Vi sætter pris på et godt arbejdsmiljø med en god tone og et godt samarbejde. Vi holder af kager og har sociale arrangementer udenfor arbejdstid.
Vi varetager hele patientforløbet
Patientforløbet i Dagkirurgisk Afsnit omfatter modtagelse, operation, opvågning samt udskrivelse. Vi opererer patienter både i generel anæstesi og lokalbedøvelse. Vi har et tæt samarbejde med anæstesisygeplejerske/læge og de kirurgiske læger, som har deres daglige gang i Dagkirurgisk Afsnit. Vores sygepleje tager udgangspunkt i den enkelte patient og udføres med høj kvalitet i hele patientforløbet, således at behandling og pleje lever op til gældende kvalitetsstandarder, nyeste viden og evidens på området. Vi tilstræber, at patienten har samme sygeplejerske ved modtagelse og udskrivelse fra afsnittet.
Udvikling af afsnittet
Fremtiden byder på stor udvikling inden for det dagkirurgiske område. Vi ønsker, at vores afsnit udvikles i takt med patienters behov, forbedrede organisatoriske arbejdsgange, kvalitets- og udviklingsarbejde, samt forskning. Det ”gode patientforløb” har en høj prioritet i det daglige arbejde. Vi stiler mod, at alle sygeplejersker har kompetencer indenfor opvågning - operationssygepleje og ønsker et godt fællesskab og en attraktiv arbejdsplads.
Du vil have mulighed for projekter i klinisk praksis i samarbejde med forskningsenheden i anæstesiologisk afdeling.
Din profil
Vi ønsker en sygeplejerske med erfaring indenfor opvågningssygeplejen eller ønsker at tilegne disse kompetencer. Du deltager i hele patientforløbet, hvor du også vil indgå i arbejdet på operationsstue. Du er positiv og engageret, kommer med konstruktive løsninger, du må gerne tænke ud af boksen. Du har gode samarbejdsevner. Du er interesseret i udvikling af det dagkirurgisk område. Du medvirker til at skabe et godt patientforløb for den enkelte patient i samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere. Du kan lide at have flere bolde i luften i en travl hverdag.
Du er velkommen til at besøge afsnittet og mulighed for at følge et patientforløb. Og kaffe på kanden har vi også.
Hvis det har vakt din interesse, så kontakt Oversygeplejerske Tina Buggeskov tlf. 47325039/ souschef Birte Madsen tlf. 47326366.
Ansøgningsfrist d. 17. maj 2024.
Vi holder løbende ansættelsessamtaler.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6041912