Pædagog til engageret SFO med fokus på børns trivsel og fællesskaber i Køge kommune

dato

Motiveres du af mange glade børn og betydningsfulde børnefællesskaber? Så er det lige dig, vi mangler!

På Hastrupskolens SFO har vi fokus på, at børn skal inspireres, udfordres, motiveres og støttes af de voksne i deltagelsen i forskellige aktiviteter.

Børnenes trivsel er de voksnes ansvar, og derfor arbejder vi med at skabe betydningsfulde børnefælleskaber.

Vi prioriterer, at børnene er medbestemmende, da vi er opmærksomme på, at SFO-tid er lig med børnenes fritid.

Vi tilbyder:

- Kollegial sparring, forberedelsestid, daglige tjek-ind møder, personalemøder - for at bevare/højne det høje pædagogiske niveau.

- En stabil personalegruppe med plads til forskelligheder og masser af humor.

- Her bliver du en del af et hold og kommer ikke til at stå alene med dine idéer. Vi løfter i flok og er fælles om både sjove og kedelige opgaver.

- Et tæt og velfungerende samarbejde med børnehaverne som vi har et meget stærkt brobygningsarbejde med gennem hele året. Vi er IKKE med i skoledelen, men samarbejder selvfølgelig aktivt med skolen.

- Synlig og nærværende ledelse, lavt sygefravær i personalegruppen.

Vi er en SFO, som igennem 10 år har været i stor materiel udvikling med nyrenoverede afdelinger og helt fantastiske udeområder. Vi har høns, kaniner, shelters, multibane, bålhus, et stort pædagogisk udeværksted og meget andet. Vi ser meget gerne, at du kommer og hilser på os, inden du sender din ansøgning.

Så er du:

Bidragende med dit gode humør og høje faglighed.

Et godt menneske med hjertet på rette sted.

En person der forstår at være deltagende i de aktiviteter som sættes i gang.

En initiativrig igangsætter med fokus på børnefælleskaber.

En ansvars- og omsorgsfuld rollemodel for børnene og kommende kollegaer.

En person der bidrager til at højne den fortsatte udvikling af fagligheden.

En omstillingsparat person, der har overblik, og trives i en travl hverdag.

En person der gerne vil deltage i de sociale fællesskaber med dine kollegaer.

32 timer med arbejdstid i tidsrummet fra ca. kl. 12.00-17.00 + diverse formiddagsmøder.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgning og kontakt

Ansættelsesdato aftales i dialog med dig, men senest den 1. marts 2026.

Der afholdes løbende samtaler.

Kom gerne forbi og send os din ansøgning snarest.

Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du komme og besøge os, så er du velkommen til at kontakte SFO-leder Troels Clausen på tlf.: 31432979 eller Afdelingsleder Morten Sejr på tlf.: 60758008.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Køge Kommune, Torvet, 4600 Køge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/46c74160-00cf-437a-b21a-b32845e8f788

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet