Sct. Nicolai Skoles SFO - et godt sted at være – et godt sted at lære
Sct. Nicolai Skoles SFO – søger en pædagog til en 32 timers stilling ugentligt, med ansættelse gerne pr. 1. februar 2026 eller snarest muligt.
- Brænder du for at skabe et attraktivt fritids- og ungemiljø, der giver alle børn mulighed for at udvikle sig såvel personligt som socialt?
- Vil du være med til at arbejde med udviklende børnefællesskaber både i SFO´en og i skolen?
- Er du en kollega med godt humør, der har lyst og mod på at udvikle nye fede pædagogiske aktiviteter sammen med os andre?
Strandgården har en super beliggenhed i forhold til Køge by, havn, skov, vand og strand, så har du kompetencer indenfor natur- og udeliv, er der gode muligheder for at udvikle samarbejdet ud af huset med vores lokalsamfund.
Det kan også være, at du har kompetencer indenfor musik, spil-aktiviteter, rollespil, E-sport, og her er der også gode udviklingsmuligheder.
Samarbejde ud af- og ind i huset er naturligt for os, både i nærmiljøet og med virksomheder, kultur- og andre uddannelsesinstitutioner.
Du bliver ansat i SFO´en og skal som udgangspunkt være i vores klub, som har de store børn fra 4. klasse og opefter, og du har også nogle timer i skolen i løbet af en uge.
Vores skole er en kommunal folkeskole i Køge Centrum, 5 minutters gang fra Køge Station. Vores SFO, Strandgården, er beliggende knap 900m fra skolen. Vi er en 2-sporet skole, bh-kl. - 9. årgang, 426 elever, pt. 268 indmeldte i SFO, 15 pædagoger, 33 lærere og med en engageret forældregruppe.
Hvem er du
- Du har et inkluderende børnesyn og er anerkendende i din tilgang til børnene, som matcher skolens værdigrundlag
- Du er god til at indgå i professionelle relationer med både børn, forældre og kolleger
- Du befinder dig godt med at aktivere en stor børnegruppe – kan tage initiativ og skabe engagement
- Du ser læring og trivsel som tæt forbundne elementer i børns udvikling
- Du ser dét at arbejde i både skole og SFO som inspirerende – måden at komme rundt om det hele barn
- Du vægter et tæt samarbejde med teamet omkring børnene
- Du prioriterer at have et godt samarbejde med elev- og forældregruppen, både skriftligt og mundtligt.
- Du har også dine kollegers trivsel på sinde.
Vi forventer
- at du vil være med til at udvikle vores praksis, til gavn for børnene
- at du kan gribe barnets initiativ og støtte barnet i sin virkelyst
- at du vil indgå i et tæt samarbejde med både pædagog- og lærerkolleger i et tværfagligt læringsmiljø
- at du kan indgå i to-voksenordning (CO-teaching) med opgaver i skoletiden, hvor vi også kan dele en børnegruppe, som du kan være alene med
- at du er opmærksom på børn med særlige behov og kan støtte barnet i oplevelsen af at lære en del af fællesskabet
- at du som udgangspunkt kan arbejde i tidsrummet, der ligger primært mellem kl. 10.00 og 17.00. Du skal også kunne arbejde en aften i løbet af ugen til kl. 20.00, når vi har aftenåbent.
- at du er en del af aftenmøder og arrangementer, der kan ligge udenfor almindelig åbningstid, fx forældrearrangementer, forældremøder, kolonier og fester.
Vi tilbyder
- en SFO, som er kendetegnet ved et attraktivt arbejdsmiljø, der løbende udvikles
- en SFO, hvor der er stor mulighed og åbenhed for at afprøve nyt
- en SFO, som har fysiske rammer med muligheder for alsidig aktivitet, både ude og inde – tæt på transportmuligheder, - og så har vi også vores egen bus
- en skole og SFO, som er præget af et højt fagligt niveau, hvor elevernes potentiale dagligt udfordres gennem leg- og læringsmiljø, der danner og uddanner vores børn til ansvarlige, demokratiske og livsduelige borgere
- en skole og SFO, som har Demokratid på skemaet og vægter elevens stemme højt både i dagligdagen og gennem elevrådet og skolebestyrelsen
- en skole og SFO som elever, forældre og ansatte engagerer sig i og er stolte af
- en skole og SFO, hvor vi vægter, at man også kan nå at forberede sig sammen
- en skole og SFO, som bygger på et konstruktivt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse, hvor vi arbejder tillidsfuldt og hjælper hinanden
Hvis du er nyuddannet, har vi en mentorordning, der kan sparre med dig.
Vil du gerne besøge SFO’en, er du velkommen til en rundvisning med SFO- og indskolingsleder Nari Laursen. Vores SFO er beliggende på Tangmosevej 1, 4600 Køge.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra nuværende og eventuelt tidligere ansættelsessteder. Har du været ansat i Køge Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen er betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Yderligere oplysninger kan findes på skolens hjemmeside sct-nicolai.aula.dk
eller ved henvendelse til med SFO- og indskolingsleder Nari Laursen på 23870186 eller skoleleder Lotte Nowack på tlf. 56672900/mobil 28797893.
Ring endelig, hvis du er nysgerrig og vil vide mere.
Ansøgning/CV med dokumentation for uddannelse, herunder karakterblad, samt evt. bilag skal ske til Køge Kommunes hjemmeside senest mandag d. 5. januar 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i løbet af uge 2, 2026.
Sct. Nicolai Skole
H.C. Andersens gade 4
4600 Køge
56 67 29 00
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Køge Kommune, Torvet, 4600 Køge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/79c5144a-0542-4fd7-af17-bcea5e71912d