Pædagog til udviklingsorienteret bofællesskab for unge med autisme i Køge

Profilbillede
dato

Bofællesskabet på Fændediget i Køge søger en pædagog fra 1. januar 2025 - eller gerne før, da vi er heldige med at udvide vores bofællesskab med 2 pladser.

Vil du være med til at videreudvikle Fændediget, som er et §107 botilbud, som vi udvider fra de eksisterende 4 pladser til 6 pladser? Så er det måske lige et job for dig?

Stillingen er på 37 timer om ugen. Du skal være indstillet på, at ønsker du 37 timer, vil kun de 30 timer være placeret på Fændediget.

Du vil få indflydelse på opgaveløsning og planlægning af din arbejdstid, og eventuelle ønsker om færre timer ugentlig kan også imødekommes.

Formålet med bofællesskabet er at skabe et udviklingsorienteret miljø for 6 unge med autismespektrumforstyrrelser, så den enkelte unge udvikles til at klare et selvstændigt liv i egen bolig uden eller med mindre støtte.

Bofællesskabet har siden 2012 haft til huse i en charmerende mindre ældre ejendom ned til Køge Å. Udvidelsen er en 3-værelses lejlighed på 2. sal, hvor det eksisterende tilbud råder over den sammenlagte stuetage.

Fændediget dækker opgaverne ind med 4 medarbejdere, som også er ansat på ITC. På skiftende dage lægger de timer på Fændediget om morgenen & eftermiddag/aften. Udover denne gruppe, vil du skulle arbejde tæt sammen med vores nystartede Bofællesskab på Gymnasievej, hvor der bor 4 unge i 2 lejligheder.

Både Gymnasievej og Fændediget er en del af vores samlede organisation for voksne med psykiske funktionsnedsættelser, og du vil skulle referere til den daglige leder på ITC, som også er daglig leder for Fændediget og Bofællesskaberne på Gymnasievej

Hvem er du?

Du har en pædagogisk uddannelse og har erfaring med målgruppen. Det er helt afgørende, at du kan arbejde selvstændigt, da en stor del af opgaverne er alene arbejde. Du skal være indstillet på at arbejde på skiftende tidspunkter samt i weekender.

Vi vægter højt, at du har en faglig og professionel tilgang til kerneopgaven og kan samarbejde med de unge, kollegaer, pårørende m.v.

Vi lægger desuden vægt på, at du har erfaring med og faglig viden om mennesker med autismespektrumforstyrrelser.

Derudover lægger vi vægt på, at du kan støtte den unge i at skabe struktur og overblik over hverdagens opgaver samt støtte til udvikling af relationer, sociale kompetencer m.v.

Endelig skal du være skarp til at udarbejde delmål i samarbejde med den unge og kunne dokumentere systematisk.

Hvem er vi

Vi er velfungerende arbejdsplads med god trivsel, hvor du har indflydelse på videreudviklingen af bofællesskabet, indhold i arbejdet m.v.

Vi tror på, at vi hele tiden skal øve os i at skabe et godt arbejdsmiljø ved at arbejde løbende med god kommunikation og adfærd.

Vi har en anerkendende tilgang til de unge og et fælles fagligt fundament. Vi udarbejder autismeprofiler for den enkelte unge i samarbejde med supervisor. Du vil blive en del af kontinuerlig supervision.

Vi har netop igangsat et fælles undervisningsforløb om neuropædagogik for at få en endnu skarpere faglig profil.

Løn - og ansættelsesvilkår:

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL/Socialpædagogerne.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til daglig leder Nikolaj Bødker på mail til niels.bodker@koege.dk eller på tlf. 56650487.

Ansøgningsfrist: d. 1. november 2024 kl. 12

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 47

Der gøres opmærksom på, at det ikke er tilladt for personalet at ryge i arbejdstiden.

Der gøres opmærksom på, at der indhentes straffeattest ved ansættelse

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Køge Kommune, Ejbovej, 4632 Bjæverskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-11-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6132702

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet