Pædagogisk udviklingskonsulent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at videreføre stolte faglige traditioner med fokus på holdånd, synergi og sammenhængskraft? … så søg vores ledige stilling som pædagogisk udviklingskonsulent i FREMTIDENS KØGE


Køge Kommunes skoleafdeling søger en pædagogisk udviklingskonsulent med særlig fokus på inklusion, implementering af mellemformer, kompetenceudvikling og visitation. Stillingen omfatter forebyggende tiltag, visitation og bredere konsulentopgaver. Køge har en lang tradition og praksis for fokus på inkluderende fællesskaber og nytænkning inden for specialtilbud. Den tradition kan du bygge videre på og være med til at udvikle.


Jobbet indebærer udvikling og rådgivning om forebyggende indsatser på folkeskolerne i forhold til:

  • Pædagogisk udvikling af specialundervisningsmiljøet, etablering og udvikling af særlig mellemformer
  • Kontakt med forældre, skoleledere, inklusionsvejledere og lærere/pædagoger
  • Inkluderende fællesskaber og støtte til elever
  • Pædagogisk og specialpædagogisk sparring også i forhold til praksis og lovgivning
  • Tæt tværfagligt samarbejde og dialog med Familieafdelingen

Specialundervisning og visitation

  • Implementering og udvikling af mellemformer og kompetenceudvikling i forbindelse hermed
  • Dialog med interne og eksterne specialskoler og -tilbud
  • Rådgivning i forhold til visitationssager
  • Sagsbehandling i visitationsudvalget og drift/gennemførelse af afgørelser og klagesager


Meget selvstændigt arbejde og del af et fællesskab

Som pædagogisk konsulent bliver du en del af et dynamisk team i Afdelingen for Dagtilbud og Skoler i Køge Kommunes Børne- og Uddannelsesforvaltning. Her vil du have dine egne selvstændige opgaver, men også være en del af afdelingens fælles opgaver og udvikling af dagtilbud og skoler. Du vil også have et tæt fællesskab med primært nøglekolleger i Familieafdelingen og med kommunens skoler.

Vi tilbyder:

  • Et dokumenteret godt arbejdsmiljø, hvor der i læringsprocesserne er plads til at fejle og tvivle
  • Ledelse tæt på – i selv det mindste øjeblik
  • Høj faglighed og professionalisme
  • Stor frihed, åbenhed og fleksibilitet i arbejdslivet
  • Transparent ledelse, der bygger på ledelsesgrundlag som dynamisk dialogredskab
  • En arbejdsplads med tog til døren

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaringer fra en speciallederstilling, som inklusionsvejleder og/eller fra en lignende konsulentstilling.
  • Har en læreruddannelse med relevant efteruddannelse
  • Du er visionær, målrettet og ambitiøs på arbejdsområdets vegne og tør gå forrest i den faglige udvikling
  • Du skal være god til at kommunikere både i skrift og tale, og etablere gode sociale relationer
  • Mestrer såvel udvikling og det konkrete rugbrødsarbejde med implementering og drift
  • Du trives i et travlt og udviklende miljø med beslutninger, prioriteringer, skarpe deadlines og mange bolde i luften
  • Du er en holdspiller med godt humør, der også er rigtig god til at arbejde selvstændigt og have mange interne og eksterne kontakter

Yderligere information

Skulle du have yderligere spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte teamleder Thomas Westergaard på 2443 7772. Vi opfordrer dig til at kontakte os, før du skriver ansøgningen.

Samtaler: Fredag den 15. december (formiddag) og tirsdag d. 19. december (formiddag).

Mellem første og anden samtale gennemføres en test.

Tiltrædelse: Den 1. februar 2024.

Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Køge Kommune, Torvet, 4600 Køge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5947583

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet