Pædagogiske vikarer søges til at dække sommerferien hos botilbud i Køge for borgere med autismespektrum forstyrrelser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger dygtige vikarer, der kan hjælpe til en tryg sommerferie for vores borgere
For at sikre en tryg sommer for vores borgere, søger vi dygtige vikarer, der kan træde til i ugerne 24-34. Derudover håber vi, at du vil blive en fast og vigtig del af vores vikarkorps, hvor vi også har brug for din hjælp på den anden side af sommerferien. Som vikar hos os bliver du grundigt introduceret til borgerne og huset, så du bliver godt rustet til at tage over for det faste personale.

Vi arbejder ud fra principperne i low arousal og visualiseret struktureret pædagogik. Vi tror på, at stressminimering og tydelig ensartet struktur, skaber ro og trivsel hos vores borgere. Vores mål er at maksimere livskvaliteten og minimere mængden af problemskabende adfærd for vores borgere.

Vi er opdelt i teams og primært tilknyttet en bestemt beboer med 1:1 normering i dagtimerne. Vores fokus går på at udvikle den enkelte brugers selvstændighed og højne deres trivsel og livskvalitet. Din hverdag afhænger meget af hvilke borgere, du bliver tilknyttet.

Det er en stor fordel, hvis du har erfaring fra en lignende målgruppe i forvejen og har kendskab til arbejdet med visualiseret struktureret pædagogik og low arousal.

  • Din mødetid vil være mandag-søndag klokken 8.00-22.00
  • Du får mulighed for at blive en fast del af vores vikarkorps - også uden for ferieperioderne
  • Du får grundig intro til den enkelte borger og til huset
  • Flere af vores vikarer ender i faste stillinger i Habitus
Er du nysgerrig på at arbejde på et højt specialiseret dagtilbud og evt. interesseret i en fast stilling, kan et vikarjob være indgangen til et godt samarbejde. Vi opfordrer jævnligt vores vikarer til at søge vores ledige stillinger.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er robust og har et roligt nervesystem - også i forbindelse med udadreagerende eller selvskadende adfærd
  • Er ansvarlig, pligtopfyldende og mødestabil
  • Er tydelig i din kommunikation, både mundtligt og skriftligt
  • Kan arbejde selvstændigt i det daglige
  • Kan arbejde alle ugerne 24-34 og gerne påbegynde intro inden uge 24
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til målgruppen i forvejen - du er måske pædagogstuderende eller lignende
Du er etisk funderet, rummelig; moden og nuanceret i din tilgang til andre mennesker. Du formår at være tydelig i din adfærd og fremstår rolig, ikke mindst fordi du selv har et godt nervesystem.

Om os
HabitusHuset Jernstøbervænget består af to gamle muremestervillaer, som danner rammen for 8 menneskers liv. Vi har til huse i Køge centrum i gåafstand til det naturskønne område Køge Ås. Det er en spændende og udfordrende arbejdsplads med ca. 30 dedikerede kolleger.

HabitusHuset Jernstøbervænget er et af vores første HabitusHuse og flere af vores pædagoger har været med siden starten. Vores kultur er grundigt forankret i grundlaget for Habitus’, som er ønsket om, at skabe resultater for de borgere, som andre ikke er lykkedes med at skabe livskvalitet og udvikling for.

Information og ansøgning

Der vil løbende blive afholdt samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkomen til at kontakte den daglige ledelse på tlf. 25257025.

Ansøg via linket og vedhæft en kort beskrivelse af, hvorfor du søger stillingen samt dit CV og uddannelsesbevis. Grundet GDPR modtager vi ikke ansøgninger via mail. Der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Habitus Holding ApS, Park Allé 290, 1. th, 2605 Brøndby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=2034&ProjectId=143864&DepartmentId=18960&MediaId=4626&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5781003

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet