Er du en erfaren pædagogmedhjælper, der brænder for at understøtte børns leg, formidle naturens mange muligheder og samtidig trives både med selvstændigt ansvar og tæt samarbejde i et team? Hvis du kan svare et JA til dette, er det måske dig, vi søger.
Ravnsborg Børnehus søger en pædagogmedhjælper på 30 timer om ugen i perioden frem til 31. marts som minimum. Du bliver en vigtig del af hverdagen for vores kommende SFO-børn og er med til at skabe de bedste rammer for deres sidste tid i børnehaven, inden de flyver fra reden.
Lidt om os
Ravnsborg Børnehus er en større daginstitution i Køge med cirka 65 børnehavebørn. Vi er organiseret i fire grupper, og Ørnegruppen består af de ældste børn, som snart skal videre til SFO-livet. Her vil du få ansvar for en mindre gruppe børn inden for fællesskabet.
Vi står på et stærkt fagligt fundament, der bygger på mentaliseringspædagogik, legemanuskripter og demokratisk dannelse. Derudover prioriterer vi at organisere børnene i mindre grupper gennem store dele af dagen. Det skaber de bedste betingelser for nærvær, engagement, relationer og fordybelse i legemiljøerne.
Lidt om dig
Vi håber, at du kan genkende dig selv i størstedelen af følgende:
- Du har erfaring med arbejdet i en børnehave eller med børnehavebørn.
- Du ved, hvad det vil sige at bidrage til et arbejdsfællesskab, både organisatorisk og relationelt.
- Du kan planlægge og gennemføre aktiviteter selvstændigt og ser værdi i den voksnes aktive deltagelse i legen, f.eks. gennem legemanuskripter.
- Du har interesse for natur og udeliv og ser ture ud af huset med vores fælles områdebus eller ladcykler som en spændende del af arbejdet.
- Du kan se og forstå verden fra barnets perspektiv og sætte ord på de oplevelser og interaktioner, der opstår i hverdagen.
- Du er nysgerrig på egen praksis og motiveret for at deltage i målrettede udviklingsprocesser, herunder arbejde med videooptagelser og andre former for praksisdata.
Til gengæld tilbyder vi
- En kultur præget af stor tillid til hinandens faglighed og dømmekraft, hvor vi tager de nødvendige dialoger, når vi bliver i tvivl.
- En arbejdsplads, hvor vi kan grine sammen, samtidig med at vi er bevidste om vores fælles ansvar for børnene.
- En tillidsfuld ledelse, som er tilgængelig, støttende og optaget af læring og udvikling frem for fejlfrihed.
- Dygtige og engagerede kolleger med fokus på høj faglig kvalitet og et stærkt arbejdsfællesskab.
Det praktiske
Stillingen er på 30 timer om ugen med ansættelse pr. 1. oktober eller hurtigst herefter og løber som udgangspunkt frem til 31. marts.
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker at besøge os, er du velkommen til at kontakte Frederik på telefon 31 15 34 96.
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning, hvis stillingen lyder interessant for dig.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på "Søg stillingen" og vedhæft din ansøgning samt dit CV.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk.
Køge Kommune ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen, uanset køn, alder, etnisk baggrund, religion eller handicap.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Køge Kommune, Torvet, 4600 Køge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1c37da6a-9318-49a6-88b8-dcbebfa0ee2f