PPR i Køge Kommune søger en engageret logopæd

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da en af vores logopæder går på pension, mangler vi i PPR Køge en dygtig og engageret logopæd som pr. 1. marts kan fortsætte PPR’s logopædiske arbejde sammen med resten af faggruppen.

Du skal blandt andet yde rådgivning og vejledning til dagtilbud og skoler samt forestå logopædisk undervisning af børn/forældre, når det er relevant. Derudover kommer du også til at udfærdige selvstændige og tværfaglige pædagogiske psykologiske vurderinger (PPV’er) i forbindelse med indstilling til visitation efter gældende lovgivning på området.

Vi søger dig som:

  • Er uddannet tale-hørelærer/audiologopæd
  • Er motiveret for PPR-arbejdet, herunder logopædisk og pædagogisk psykologisk rådgivning til forældre, dagtilbud og skole
  • Er god til at arbejde på egen hånd og prioritere dine arbejdsopgaver samtidigt med, du indgår i mono- og tværfaglige samarbejder
  • Møder andre anerkendende, respektfuldt og nysgerrigt.
  • Evt. har viden og erfaring omkring stemmer og logopædisk arbejde i relation til stemmeudfordringer

Om os

I PPR i Køge Kommune arbejder vi med at fremme inkluderende fællesskaber via konsultative og kompetencefremmende metoder med udgangspunkt i et ressourcesyn på barnet og under hensyntagen til de udfordringer barnet er i. Omdrejningspunktet for os er, at udvikle det pædagogiske læringsmiljø ved blandt andet at bidrage til opkvalificering af de voksne omkring barnet.

Vi er geografisk inddelt i tre større tværfaglige teams, som mødes med vores teamleder ca. hver 14. dag på Køge Rådhus. Du tilknyttes områdeteam Syd og skal betjene 1-2 folkeskoler samt tilhørende dagtilbud, sammen med et tværfagligt miniteam af PPR-medarbejdere bestående af psykolog, logopæd og fysio-ergoterapeut samt konsulenter efter behov.

Vi tilbyder et udfordrende og dynamisk arbejdsmiljø, venlige og engagerede kolleger og en omgangstone, der i en travl hverdag, er præget af humor. Vi har aldrig for travlt til at sparre med hinanden og du bliver en del af en afdeling med et stærkt sammenhold.

PPR er organiseret under Familieafdelingen og vægter et tæt og konstruktivt samarbejde på tværs af hele Børne- og Uddannelsesforvaltningen (BUF) i Køge Kommune. Vores fælles afsæt i BUF er de fire principper i Køge Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik:

  • Det gode børne- og ungeliv i meningsfulde fællesskaber i hverdagslivet
  • Tidlig forebyggelse og indsats
  • Partnerskab – inddragelse af barnet/den unge, familien og netværket
  • Fælles ansvar for en sammenhængende indsats

Praktisk

  • Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer om ugen efter bestemmelserne i vores arbejdstidsaftale.
  • Løn- og ansættelsesvilkår som skolekonsulent i henhold til gældende overenskomst med Danmarks Lærerforening.
  • Ved ansættelse vil du blive bedt om at medvirke til indhentelse af straffe- og børneattest.
  • Ansøgningsfristen er 17. januar 2024 kl. 12.
  • Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 22. januar 2024 mellem kl. 9.00-14.00.
Ansøgning

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Køge Kommune, Torvet, 4600 Køge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5958830

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet