BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
PPR i Køge Kommune søger en engageret og dygtig logopæd
I PPR i Køge Kommune mangler vi lige nu en dygtig logopæd, som kan varetage det logopædiske arbejde, hvilket blandt andet består i undervisning af børn/forældre i såvel førskolealder som skolealderen. Du skal yde konsultativ bistand til ledere og personale i dagtilbud og på skoler samt til forældre og børn. Derudover kommer du også til at udfærdige selvstændige eller tværfaglige pædagogiske psykologiske vurderinger (PPV’er) i forbindelse med rådgivning og ved indstilling til visitation til foranstaltninger efter dagtilbuds- eller folkeskoleloven.
Arbejdsstedet er i område Midt, og her skal du betjene to folkeskoler samt daginstitutionerne i områderne. Begge steder er du tilknyttet et tværfagligt miniteam af PPR-medarbejdere bestående af psykolog, logopæd og fysio- eller ergoterapeut. Startdato er 1. oktober 2023 eller snarest derefter.
Vi søger dig, som:
- Er uddannet tale-hørelærer/logopæd
- Er motiveret for logopædisk og pædagogisk psykologisk rådgivning til forældre, dagtilbud og i grundskolen
- Er god til indgå i tværfagligt samarbejde
- Møder andre anerkendende og respektfuldt
- Er god til at arbejde på egen hånd og prioritere dine arbejdsopgaver samtidigt med, du indgår i diverse mono- og tværfaglige samarbejder
Om os:
I PPR i Køge Kommune arbejder vi med at fremme inkluderende fællesskaber via konsultative og kompetencefremmende metoder med udgangspunkt i et ressourcesyn på barnet og under hensyntagen til de udfordringer barnet er i. Omdrejningspunktet for os er, at udvikle det pædagogiske læringsmiljø ved bl.a. at bidrage til opkvalificering af de voksne omkring barnet.
Vi er geografisk inddelt i tre større tværfaglige teams, som mødes med en leder ca. hver 14. dag på Køge Rådhus. Du tilknyttes område Midt.
Vi tilbyder et udfordrende og dynamisk arbejdsmiljø, venlige og engagerede kolleger og en omgangstone, der i en travl hverdag, er præget af humor. Vi har aldrig for travlt til at sparre med hinanden og du bliver en del af en afdeling med et stærkt sammenhold.
PPR er organiseret under Familieafdelingen og vægter et tæt og konstruktivt samarbejde på tværs af hele Børne- og Uddannelsesforvaltningen (BUF) i Køge Kommune. Vores fælles afsæt i BUF er de fire principper i Køge Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik:
- Det gode børne- og ungeliv i meningsfulde fællesskaber i hverdagslivet
- Tidlig forebyggelse og indsats
- Partnerskab – inddragelse af barnet/den unge, familien og netværket
- Fælles ansvar for en sammenhængende indsats
Praktisk
- Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer om ugen.
- Løn- og ansættelsesvilkår som skolekonsulent i henhold til gældende overenskomst med Danmarks Lærerforening.
- Ved ansættelse vil du blive bedt om at medvirke til indhentelse af straffe- og børneattest.
- Ansøgningsfristen er 11. august 2023 kl. 12.00.
- Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 18. august 2023 mellem kl. 10.00-14.00.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Køge Kommune, Torvet 1, 4600 Køge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.koege.dk/om-koege-kommune/job-hos-os/ledige-stillinger?hr=show-job/154586&linkref=119732&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862283