Produktionsakademiker til Support til Lagerholdt produktion, Region Sjælland Sygehusapoteket, Roskilde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi er et team, som i dag består af 5 højt engagerede og kompetente medarbejdere, som dækker to fagområder i produktionen på Region Sjælland Sygehusapoteket: IT og Support til Lagerholdt produktion.

Vi søger en motiveret, ansvarsfuld og lærenem farmaceut eller lignende akademiker til Support til Lagerholdt produktion.

Sammen med to akademiske kollegaer vil du have ansvaret for at supportere vores Lagerholdte produktion, som producerer injektionsvæsker i hætteglas og ampuller.

Jobbet indebærer, men er ikke begrænset til:

  • Daglig drift; herunder produktionskontrol, troubleshooting, afvigelseshåndtering, trendanalyse og generel faglig sparring.
  • Kvalificering og validering; herunder risikovurdering, implementering og ibrugtagning af nyt udstyr samt review og Change Control af eksisterende processer og udstyr.
  • Projektarbejde; herunder tværfagligt samarbejde omkring implementering af cGMP, nye produkter, processer og meget andet.
  • Træning og oplæring af personale.

Vi har på nuværende tidspunkt en produktportefølje på 15 SAD- og magistrelle lægemidler, og vores fremstillingsproces indebærer alt fra den første råvare bliver afvejet til det færdigpakkede produkt er frigivet.

Vi kan således tilbyde et job med et bredt udvalg af ansvarsområder, som du kan specialisere dig indenfor og sætte dit præg på. Vi tilbyder et godt fagligt og socialt arbejdsmiljø sammen med kompetente kollegaer, hvor der ikke er langt fra teori til praksis.

Dine kvalifikationer

Du er farmaceut eller har lignende akademisk baggrund.

Vores foretrukne kandidat:

  • Brænder for at gøre en forskel ved at være med til at producere lægemidler i sundhedsvæsnet
  • Arbejder struktureret, effektivt og tager ansvar for løsning af opgaver
  • Tilgår udfordringer på en løsningsorienteret måde og ud fra en pragmatisk tilgang
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Kan have mange bolde i luften på samme tid, fastholder overblikket i pressede situationer, og bevarer sit gode humør
  • Har gerne flair for teknik og gode IT-kundskaber (Excel m.v.)

Om Sygehusapoteket
Sygehusapoteket er et selvstændigt virksomhedsområde med 250 medarbejdere, som leverer lægemidler, medicinservice og klinisk farmaceutisk service til sygehusene i Region Sjælland. Vi indkøber lægemidler og producerer også lægemidler både til lager og til den enkelte patient, især kemoterapi til kræftpatienter. Vi håndterer lægemidler for 1 mia. kr. om året.

”Med fokus på lægemidler gør vi vores bedste for, at medmennesker med behov for sygehusbehandling er trygge, velbehandlede og bedre i stand til at klare dagen i morgen”

Du kan læse mere om Sygehusapoteket her https://www.regionsjaelland.dk/fagfolk/medicin-og-medicoteknik/sygehusapoteket

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/36720&linkref=21525&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883731

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet