BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Zealand søger en leder der får det overordnede ansvar for alle personalejuridiske, lønmæssige og personaleadministrative opgaver i Zealand, Sjællands Erhvervsakademi. I stillingen skal du sikre, at akademiet har en effektiv HR-støtte og administration for at opnå organisatorisk succes og trivsel blandt medarbejderne. Dette inkluderer at navigere i kompleksiteten af en mangfoldig organisation og styrke samarbejdet mellem de forskellige enheder på tværs af uddannelser, geografi, funktioner og subkulturer.
Som medarbejder på Zealand vil du hurtigt opdage, at der er kort vej fra tanke til handling, og at alle kan komme til orde med deres gode ideer. Så selvom vi er vokset, har vi holdt fast i alle de gode ting fra dengang i 2012, hvor vi startede op med ganske få uddannelser og medarbejdere.
Du får en central rolle i organisationen med en stor kontaktflade til organisationens medarbejdere og ledere og med stor indflydelse på prioriteringen af vores ressourcer og indsatser på det personaleadministrative område.
Du skal som leder bl.a.
- udvikle og implementere personalejuridiske og -administrative retningslinjer i overensstemmelse med gældende lovgivning og akademiets specifikke behov.
- sikre, at lønninger udbetales korrekt og rettidigt.
- yde support til chefer og ledere i alle personaleadministrative og juridiske anliggender.
Du vil indgå i det fælles ledelsesteam for ressourceområdet, sammen med Ressourcechefen, IT-lederen, Bygningslederen og Økonomilederen.
Har du lyst til at blive en vigtig medspiller og aktivt medvirke til at Zealand bliver en succes, gennem at bidrage til overordnede strategiske beslutninger for ressourceområdet, de fælles servicefunktioner og akademiets uddannelses- og udviklingsafdelinger så skal du sende din ansøgning.
Praktiske oplysninger
Ansættelsen er på 37 timer/uge og sker i henhold til gældende overenskomst.
Arbejdsstedet er Zealand, Lyngvej 21 i Køge.
Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.
Ansøgning, CV, kopi af eksamensbeviser samt anden relevant dokumentation sendes elektronisk via siden her – klik på knappen ’Søg jobbet’ nederst på siden for at ansøge om jobbet.
Søg allerede i dag og senest den 20. december.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ressourcechef Niels Benn, nibe@zealand.dk
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset køn og baggrund til at søge stillingen.
Bliv en del af Zealand
På Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet, med fokus på at forene teori og praksis i tæt samarbejde med regionens virksomheder.
Hos os er det passionen for samarbejde og faglighed, der driver værket. Vi uddanner og former ambitiøse og professionelle praktikere, som bidrager til vækst i erhvervslivet.
Zealand er i 6 byer i Region Sjælland. Læs mere på Zealand.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Zealand - Sjællands Erhvervsakademi, Lyngvej, 4600 Køge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5954265