BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en dygtig og struktureret projektleder til at koordinere og lede internationale projekter inden for innovation, læring, kvalitet og forskning i Forskningsenheden i Staben på Sjællands Universitetshospital, Køge. Hvis du er god til at få folk til at samarbejde, skabe overblik og nå målene, og brænder du for at udvikle løsninger, der gavner sundhed for borgere, er du måske den projektleder vi er på udkig efter.
Om Forskningsenheden i Staben
Forskningsenheden i Staben er en selvstændig del af Staben og består af 25 dedikerede medarbejdere. Vi arbejder på at skabe bedre sundhedsløsninger gennem forskning, innovation, bæredygtighed og uddannelsesindsatser. Vi er erfarne i at etablere partnerskaber og søge internationale puljer med stor succesrate. Når midlerne er tildelt, står vi for projektledelse, økonomistyring, formidling af projekterne og udarbejdelse af kvalitative analyser blandt brugerne af løsningerne - herunder patienter og sundhedspersonale. Projekterne har typisk en varighed på 3 år og er eksternt finansieret. Et udvalg af projekterne kan findes på http://www.forskning.eu.
Arbejdsopgaver
Som projektleder vil du være ansvarlig for at koordinere og lede internationale projekter typisk i samarbejde med nordiske eller europæiske partnere. Du vil også lede og deltage i fundraising gennem internationale fondsprogrammer herunder Interreg-programmer. Du vil arbejde i tværfaglige projektteams og få mulighed for at samarbejde med regionens ledende forskere og innovatører samt private og offentlige samarbejdspartnere. Opgaverne inkluderer projektplanlægning, koordinering, afrapportering, fundrasing og økonomistyring.
Vi tilbyder:
- En spændende stilling med projektledelsesansvar for projekter, der gør en forskel for borgere, patienter og sundhedspersonale
- Muligheden for at etablere mange kontakter med andre institutioner, virksomheder og samarbejdspartnere
- Et godt kollegialt miljø med internationale partnere
- En arbejdsplads med indflydelse på opgaverne
Kvalifikationer
- Stor erfaring med projektstyring, koordinering og afrapportering
- Interesse og erfaring inden for fundraising
- En kandidatgrad med interesse indenfor sundhed, innovation, bæredygtighed, uddannelse og/eller grøn omstilling eller lignende
- Stærke relationelle kompetencer der kan bringes i spil i samarbejdet med sygehuse og private aktører
- God økonomiforståelse
- Arbejder struktureret og er en god teamplayer
- Dygtig til at kommunikere på dansk og engelsk i både skrift og tale
- Villighed til mindre rejseaktivitet
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er en 3-årig projektansættelse med mulighed for forlængelse. Du vil blive aflønnet efter gældende overenskomst med mulighed for tillæg baseret på dine kvalifikationer og erfaring. Stillingen er på fuld tid med fleksibel planlægning afhængig af projekternes behov. Vi tilbyder et godt og uformelt arbejdsmiljø i Køge, herunder flekstidsordning og mulighed for hjemmearbejde.
Ansøgning og yderligere information:
Ansøgningsfristen er den 28. oktober, og stillingen ønskes besat 1. januar eller før. Vi afholder løbende samtaler. Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til enhedschef Søren Tvilsted på tlf. 21 51 90 69. eller projektleder Ditte Hartvig på tlf. 93 56 73 87
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV samt høre mere om din motivation for at bidrage til vores spændende projekter.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6126767