Projektleder til sundheds- og forskningsprojekter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en dygtig og ambitiøs projektleder til at koordinere og lede sundheds- og forskningsprojekter i Forskningsenheden i Staben på Sjællands Universitetshospital, Køge. Hvis du er god til at få folk til at samarbejde, finde løsninger og nå målene, og du brænder for at udvikle behandlingskvaliteten til gavn for borgerne, er du måske den projektleder vi er på udkig efter.

Om Forskningsenheden i Staben
Forskningsenheden i Staben er en selvstændig del af Staben og består af 25 dedikerede medarbejdere. Vi arbejder på at skabe bedre sundhedsløsninger gennem forskning, innovation, bæredygtighed og uddannelsesindsatser. Vi er erfarne i at etablere partnerskaber og søge internationale puljer med stor succesrate. Når midlerne er tildelt står vi for projektledelse, økonomistyring, markedsføring af projekterne og udarbejdelse af kvalitative analyser blandt brugerne af løsningerne. Projekterne har typisk en varighed på 3 år og er eksternt finansieret. Et udvalg af projekterne kan findes på http://www.forskning.eu.

Arbejdsopgaver
Som projektleder vil du være ansvarlig for at koordinere og lede internationale projekter i samarbejde med norske, svenske og tyske partnere. Du vil også bidrage til fundraising gennem internationale fondsprogrammer. Du vil arbejde i tværfaglige projektteams og få mulighed for at samarbejde med regionens ledende forskere og innovatører samt private og offentlige samarbejdspartnere. Opgaverne inkluderer projektplanlægning, koordinering, afrapportering, økonomistyring.

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling med projektledelsesansvar for projekter, der gør en forskel for borgere og sundhedspersonale
  • Muligheden for at etablere mange kontakter med andre institutioner, virksomheder og samarbejdspartnere.
  • Et godt kollegialt miljø med internationale partnere
  • En arbejdsplads med indflydelse på opgaverne

Kvalifikationer

  • Minimum en kandidatgrad med interesse indenfor sundhed, innovation, bæredygtighed, uddannelse eller grøn omstilling
  • Stor erfaring med projektstyring, koordinering og afrapportering.
  • Stærke relationelle kompetencer der kan bringes i spil i samarbejdet med sygehuse og private
  • Interesse for fundraising
  • God økonomiforståelse
  • Arbejder struktureret og er en god teamplayer
  • Dygtig til at kommunikere på dansk og engelsk i både skrift og tale samt læse og forstå både norsk og svensk
  • Villighed til mindre rejseaktivitet

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er en 3-årig projektansættelse med mulighed for forlængelse. Du vil blive aflønnet efter gældende overenskomst med mulighed for tillæg baseret på dine kvalifikationer og erfaring. Stillingen er på fuld tid med fleksibel planlægning afhængig af projekternes behov. Vi tilbyder et godt og uformelt arbejdsmiljø i Køge, herunder flekstidsordning og mulighed for hjemmearbejde.

Ansøgning og yderligere information:
Ansøgningsfristen er den 7. januar, og stillingen ønskes besat senest 1. marts, men gerne før. Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 2 og 3. Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til enhedschef Søren Tvilsted på tlf. 21 51 90 69.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV samt høre mere om din motivation for at bidrage til vores spændende projekter.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5963151

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet