Projektledere bygherres el-tilsyn til byggerier ved Projekt Universitetshospital Køge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Projekt Universitetshospital Køge skal med en række byggeetaper med senge- og behandlingsbygning, sterilcentral, laboratorier m.v. skabe rammerne for Sjællands Universitetshospital i Køge. Vi har brug for en til to ny kollegaer, der kan varetage bygherres interesser ved bygherretilsyn og projektopfølgning på el-området.

Den du er
Du kan arbejde selvstændigt, er god til at skabe relationer og kan skabe resultater gennem samarbejde. Du formår at lytte og at fastholde de overordnede linjer for projektet, så de fastlagte leverancer kommer i mål. Engagement, kreativitet og handlekraft er nogle af dine styrker. Du trives i et dynamisk og komplekst miljø, hvor du evner både at fastholde projektets mål og være løsningsorienteret i konkrete problemstillinger.

Du er velfunderet i de klassiske projektstyringsværktøjer som samarbejde, planlægning, rapportering, risikohåndtering, kvalitetsstyring og håndtering af interessenter.

Dine kompetencer
Du har en generel bred byggeteknisk viden gerne med kom­petencer indenfor hospitalsbyggeri eller andre komplekse byggerier. Din erfaring sætter dig i stand til at gennemskue konsekvenserne af de løsningsforslag, totalentreprenør eller rådgivere fremlægger og til at indgå i en konstruktiv dialog herom.

Den ideelle kandidat er uddannet el-ingeniør, el-installatør eller lignende. Desuden lægger vi vægt på, at du

  • har indgående kendskab til processerne i byggeprojekter
  • kan og vil forestå fagligt bygherretilsyn på de forskellige byggeetaper
  • taler og skriver dansk og engelsk.

Vi tilbyder
For den rette person vil der være mulighed for et særdeles spændende og udviklende job. Det primære arbejdssted er det fælles projektkontor i Køge.

Løn og ansættelsesvilkår efter aftale og gældende overenskomst.

Er det noget for dig, så skriv en begrundet ansøgning inkluderet CV og referencer, og send den til os.

Om projektet
Det eksisterende hospital udbygges til fremtidens store universitetshospital i Region Sjælland med ca. 800 senge. Hospitalet får ansvar for al specialiseret behandling i regionen. Det fremtidige hospital bliver ca. tre gange så stort som det eksisterende hospital. Projektet forskellige etaper gennemføres som totalentrepriser samt i det eksisterende hospital løbende ombygningsopgaver, der forventes gennemført som hoved- eller storentrepriser.

Projektet er delt i to hovedspor med en ansvarlig projektchef for henholdsvis Byggeri og anlæg og for Udstyr. Herudover er der en viceprojektdirektør med ansvar for Økonomi- og risikostyring samt Contract Management.

Ansvaret for gennemførelse af det fysiske byggeri er forankret i byggeri og anlæg, og stillingerne vil primært få reference til projektchefen for byggeri og anlæg.

Udstyrssporet står for planlægning af medicoteknisk udstyr, it (hardware), teknisk og løst inventar. Herudover indgår der i projektteamet tværgående områder, der varetager ansvar for henholdsvis brugerprocesser, innovation og kommunikation.

Ansøgningsfrist 20. august 2023.

Flere oplysninger om stillingen kan fås hos projektchef Jens Peter Nielsen, tlf. 93 56 76 13 eller projektdirektør Helle Gaub, tlf. 24 96 97 34. Læs mere om projektet på Projekt Universitetshospital Køge - Region Sjælland - Vi er til for dig (regionsjaelland.dk)

Tiltrædelse snarest muligt.

Ansættelsessamtaler 29. og 30. august 2023.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/36716&linkref=21499&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883307

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet