Projektmedarbejder med erfaring indenfor udstyrsplanlægning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at være med til at planlægge og gennemføre indflytning af udstyr og inventar til det nye Sjællands Universitetshospital, som er ved at blive bygget i Køge?

Har du erfaring med logistik og/eller udstyrsplanlægning? Så er du måske vores nye projektmedarbejder.

Dine opgaver
Din opgave som projektmedarbejder er at være med til at sikre fremdriften på flere områder, hvor du skal deltage i at plan­læg­ge og gennemføre aktiviteterne. Arbejdet vil ske i tæt samarbejde med projektlederne i teamet og øvrige kollegaer samt samarbejdspartnere, så vi kan aflevere hospitalsbygningerne til Sjællands Universitetshospital til tiden.

Den første sengebygning er taget i brug, og det har givet os en stor viden og læring, som vi aktivt bruger til de igangværende projekter. Planlægningen har været i gang gennem en årrække, men vi har brug for din hjælp til at komme helt i mål.

Som projektmedarbejder vil du blive mødt af en række forskellige opgaver på tværs af projekter, som du selvstændigt vil være ansvarlig for. Det kan eksempelvis være

  • Sikre at logistikken af udstyr og inventar leverancer bliver udført i henhold til tidsplanerne
  • Bearbejdning af data (ofte Excel) og udfærdigelse af opgørelser
  • Koordinering af leverandører og/eller håndværkere
  • Afvikle eller deltage i møder med relevante parter
  • Assistere projektlederne med at gennemgå/beskrive enkelte områder eller funktioner.

Så det vil være en kombination af opgaver ved skrivebordet, møder og ude i ’marken’ – på byggeplads eller i de færdige bygninger.

Den du er…
Du elsker at gennemføre en opgave i høj kvalitet og til tiden. Du er målorienteret og kan arbejde selvstændigt. Du synes at det er motiverende at have gang i mange opgaver sideløbende og være en del af et aktivt team, hvor vi også prioriterer de kollegiale relationer i hverdagen. Det må godt være sjovt at gå på arbejde.

Du er en moden person, som er åben, troværdig og stærk i din kommunikation. Engagement, handlekraft og kreativitet er nogle af dine styrker, og du har et godt humør. Du trives i et dynamisk og komplekst miljø, hvor du evner at være løsningsorienteret samtidig med, at du fastholder projektets fokus.

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til sygehusvæsenet og viden om byggeprojekter samt forståelse for deres faser.

Din faglighed
Vi forestiller os, at du har erfaring som projektmedarbejder eller en anden erfaring med logistik i forbindelse med projekter, samt kender til samarbejde med forskellige leverandører.

Det vil blive vurderet positivt, hvis du har erfaringer fra udstyrsplanlægning fra lignende projekter.

Desuden lægger vi vægt på, at du:

  • Kommer med praktisk projekterfaring
  • Har indgående kendskab til Office og nemt tilegner dig kompetencer indenfor nye IT systemer
  • Taler og skriver dansk og engelsk på samtale niveau.

Vi tilbyder
Mulighed for et særdeles spændende og udviklende job. Du får selvstændigt ansvar, faglige udfordringer og engagerede kolleger i et ambitiøst og tværfagligt team. Det primære arbejdssted er det fælles projektkontor i Køge.

Løn og ansættelsesvilkår efter aftale og gældende overenskomst.

Er det noget for dig, så skriv en begrundet ansøgning inkluderet CV og referencer, og send den til os. Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål, og vi inviterer gerne på en kop kaffe i vores projektkontor.

Om projektet
Det eksisterende hospital udbygges til fremtidens store universitetshospital i Region Sjælland med ca. 800 senge. Hospitalet får ansvar for al regional specialiseret behandling i Region Sjælland og bliver hjemsted for en omfattende forsknings- og uddannelsesaktivitet. Det fremtidige hospital bliver ca. tre gange så stort som det eksisterende hospital i Køge, men samler funktioner fra det eksisterende Sjællands Universitetshospitals afdelinger, som i dag er placeret på mange forskellige matrikler.

Projektet ledes af projektdirektøren og er delt i to hovedspor med en ansvarlig projektchef for henholdsvis udstyr, som du vil få reference til, og én for byggeri og anlæg. Derudover er der en viceprojektdirektør, der har primær fokus på økonomi, tid og risikostyring samt contract management. Udstyrssporet står for planlægning af medicoteknisk udstyr, it (hardware og enkelte nye softwaresystemer) samt teknisk og løst inventar. Herudover indgår der i projektteamet tværgående områder, der varetager ansvar for henholdsvis brugerprocesser, logistik og kommunikation.

Universitetshospitalet forventes at stå færdigt med udgangen af 2026, men færdiggørelse og aflevering af bygningerne sker løbende. Der har været en omfattende tilrettelæggelses- og planlægningsopgave forud for bygge- og implementeringsperioden.

Ansøgningsfrist 12.11.2023.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos projektchef Frank Helmo, tlf. 23 48 56 51 eller seniorprojektleder Vibeke Deleurand, tlf. 21 62 58 01. Læs mere om projektet på

Projekt Universitetshospital Køge - Region Sjælland - Vi er til for dig (regionsjaelland.dk)

Tiltrædelse snarest muligt.

Ansættelsessamtaler: Uge 46.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5935701

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet