Brænder du for at hjælpe børn og unge i psykisk mistrivsel før deres problemer vokser sig store? Giver det dig arbejdsglæde at være en del af et team med andre dedikerede psykologer? Og får du energi af samarbejde på tværs af fagligheder? Hvis du kan svare ja til alle tre spørgsmål, er du måske vores nye kollega i Køge Kommunes Lettilgængelige Behandlingstilbud.
Vi oplever stor efterspørgsel på vores forløb for psykisk sårbare børn og unge, og derfor udvider vi nu kerneteamet i Lettilgængeligt Behandlingstilbud med en psykolog. Vi er etableret som et selvstændigt team i enheden Forebyggelse og Administration i Familiecenter Køge, og tæller tre psykologer, heraf én ledende psykolog, som vil blive din nærmeste leder.
I Køge Kommune vægter vi forebyggelse og tidlig indsats højt, og vi ved, at det kalder på tværfagligt samarbejde. Det er grunden til, at Lettilgængeligt Behandlingstilbud er forankret i Forebyggelse og Administration sammen med vores korps af forebyggende rådgivere på 0-18-årsområdet. Vi har også et tæt samarbejde med PPR såvel som vores interne familiebehandling Egehuset, da psykologer herfra varetager udvalgte opgaver i Lettilgængeligt Behandlingstilbud.
I Køge Kommune har vi valgt at fokusere på de fem behandlingsspor udviklet af STIME. STIME-sporene er målrettet børn og unge i alderen 3-17 år i psykisk mistrivsel og/eller med symptomer på psykisk lidelse, fx angst og depression, selvskadende adfærd, spiseforstyrrelse mv. STIME-forløbene tilbyder en tidlig og struktureret indsats, der bygger på 1) tidlig opsporing og præcis screening, 2) manualiserede behandlingsforløb, og 3) støtte i læringsmiljøet.
Dine arbejdsopgaver
Som psykolog i Lettilgængeligt Behandlingstilbud vil du primært have opgaver i Lettilgængeligt Behandlingstilbud. Opgaverne omfatter:
Forsamtaler med børn, unge og forældre
Screeningssamtaler
Individuelle STIME-forløb
Samarbejde med andre fagpersoner internt og eksternt
Herudover varetager psykologerne i teamet også samtaler i Køge Kommunes Ungepsykolog-ordning. Afhængig af den aktuelle efterspørgsel på forløb i Lettilgængeligt Behandlingstilbud og ved Ungepsykologen kan du i perioder også varetage andre psykologfaglige opgaver i Familieafdelingen.
Det kræver jobbet
Du er uddannet psykolog
Du har kendskab til og interesse for kognitiv adfærdsterapi
Det er en fordel, hvis du allerede har uddannelse i et eller flere STIME-spor
Du har erfaring med og indsigt i behandlingsarbejde med børn, unge og familier
Du er god til tværfagligt samarbejde
Du kan levere både mundtlige og skriftlige tilbagemeldinger og statusudtalelser
Du har kørekort, så du kan køre ud til møder med samarbejdspartnere (der stilles lånebil til rådighed)
Vi tilbyder
Uddannelse og supervision i STIME-spor
Tæt og løbende faglig sparring med nærmeste leder og kolleger
At blive en del af et nyt og spændende tilbud i Køge Kommune
Fantastiske kolleger, der både er fagligt dygtige og prioriterer et godt socialt fællesskab
Fleksibilitet med mulighed for hjemmearbejde
Kantine og frugtordning
En centralt beliggende arbejdsplads på Køge Rådhus tæt på offentlig transport og kun en kort togtur fra København
Arbejdstid og ansættelsesstart: Stillingen er som udgangspunkt på 30-32 timer om ugen, med mulighed for fuld tid på sigt. Stillingen ønskes besat fra 1. august 2026.
Løn og ansættelsesvilkår: Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: Fredag d. 5. juni 2026 kl. 12.00
Vi forventer at afholde samtaler torsdag d. 11. juni 2026
Spørgsmål:
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Sarah Winther, ledende psykolog i Lettilgængeligt Behandlingstilbud, på 23718012.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse. Køge Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Køge Kommune, Torvet, 4600 Køge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1b05f768-03e3-4706-b39c-bd710a3fc953