BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger pr. 01.11.23 eller snarest derefter en ansvarlig klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske til medicinsk sengeafsnit 2 med subspeciale i hepatologi, som sammen med os vil arbejde med udvikling af klinikken, uddannelse og forskning på Medicinsk Afdeling.
Som AKU vil du være ansvarlig for tilrettelæggelse af uddannelsen af sygeplejestuderende og SSA-elever i vores sengeafsnit.
Du kan både sende en skriftlig ansøgning, men du kan også vælge at lave en videoansøgning.
Hvem er vi?
Medicinsk sengeafsnit 2 har 23 sengepladser fordelt på 1- og 2 sengs stuer og modtager akutte og kroniske patienter hele døgnet. Vi har speciale indenfor gastroenterologi, hepatologi og intern medicin.
Opnormeringsprojekt:
Vi er i gang med et opnormeringsprojekt, som giver os mere tid til den gode sygepleje, styrker vores arbejdsmiljø og giver os flere dygtige kolleger. Vi ansætter løbende og stiler mod at være 50% flere i alle vagtlag. Kom og vær med i en afdeling, hvor der er stort fokus på, at der skal være tid og plads til sygeplejen.
Medicinsk sengeafsnit 2 arbejder innovativt og tværfagligt. Vi har diætister, studieunit, udskrivelseskoordinatorer og to specialestuer dedikeret til patienter med sygdomme i leveren. Vi har et tæt samarbejde med vores ambulatorium, med social sygeplejersken og vi har desuden en palliations sygeplejerske ansat i medicinsk afdeling.
Vi arbejder i mindre teams, så du vil altid have en kollega, der kan hjælpe dig. Vi holder time out flere gange dagligt, hvor vi sammen afstemmer opgaver og ressourcer, så alle får en god vagt.
Vi forventer
- At du har erfaring med, samt lyst og evne til at udvikle det pædagogiske i klinisk praksis
- At du er en engageret og fagligt dygtig sygeplejerske, der brænder for uddannelse og udvikling
- At du har kendskab til de gældende bekendtgørelser, studie- og uddannelsesordninger
- At du er ressourcestærk og initiativrig
- At du deltager aktivt i sygeplejen på afsnittet.
- At du er ansvarlig for studieunit og har egne studerende (med i egne vagter)
- At du har gode kommunikative evner på alle niveauer tværfagligt- såvel som monofagligt
- At du har en stærk faglig baggrund minimum på diplomniveau, gerne master eller kandidatniveau.
- Gastroenterologisk viden og erfaring er ønskeligt, men ikke et krav
Vi tilbyder:
- Fast stilling, 37 timer pr. uge
- Weekendvagt hver 3. weekend med 4-5 vagter pr. måned
- Individuelt tilpasset introduktionsprogram og mentorordning
- Planlagt teori og praktisk kompetenceudvikling i Skill Stations hvert år
- Medicinsk tillæg, akuttillæg og løn efter gældende overenskomst
- Uddannelsesforløb for ansvarshavende sygeplejersker
Se mere om Medicinsk sengeafsnit 2 i denne video:
Vi arbejder efter ønskeplan med vagter på 8,25 time og gennemsnitlig hver 3. weekend. Vi er meget fleksible i forhold til vagtplanlægning og mødetider. Vi har ansatte, der arbejder både kortere og længere vagter end 8,25 timer, så der derved er bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv. Ønskeplanen gør, at du har stor indflydelse på din egen vagtplan.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/37611&linkref=29840&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5909424