BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Medarbejder til verdens bedste team
Har du lyst til en hverdag med fokus på korttidssygepleje, tværfagligt samarbejde og et godt kollegaskab så er tilbuddet her:
Tand- Mund- og Kæbekirurgisk afdeling modtager patienter med kæbekirurgiske sygdomme til ambulant udredning, behandlingsplanlægning og operative indgreb i lokal anæstesi og efterkontrol. Desuden udfører vi akutte og planlagte operationer i generel anæstesi på afsnittets operationsstue, der er beliggende på hospitalets centrale operationsgang.
Vi er et alsidigt speciale, der bl.a. behandler patienter med skæve kæber, slimhindeforandringer, kæbecyster, kæbe- og ansigtsfrakturer, abscesser samt patienter, der skal have vurderet tandstatus forud for strålebehandling, nyretransplantation, stamcelletransplantation og hjertekirurgi. Til alle vores patienter er der behov for en bred vifte af sygeplejeviden, generel medicinsk sygdomsforståelse, samt viden om operations assistance, sterilitet og instrumenthåndtering.
Vi er en medarbejdergruppe, der vægter et godt kollegaskab højt, og er gode til at hjælpe hinanden. Vi prioriterer udvikling af sygeplejen, og vi har en god kultur for at give plads til nye tiltag og viden.
Vi er uddannelsessted for både sygeplejestuderende og uddannelsestandlæger.
Hvem er du?
- Du er uddannet sundhedsfagligt og har meget gerne erfaring fra arbejde på operationsgang, bøjlehandling og/eller implantatindsættelse
- Minimum 2 års klinisk erfaring
- Værdsætter gode faglige drøftelser og synes det er spændende at arbejde med udviklingstiltag der udfordrer klinisk praksis
- Har en konstruktiv tilgang til forandringsprocesser og vil bidrage til de gode løsninger
- Har en positiv tilgang til dit arbejde og vil medvirke til at bevare et godt arbejdsmiljø
Vi kan tilbyde:
- Erfarne og engagerede kollegaer der også gerne vil inddrage din viden og erfaring, så vi sammen udvikler sygeplejen og hinanden
- Fokus på det anerkendende og gode arbejdsmiljø med humor og en god omgangstone
- Spændende speciale med høj faglighed
- Fokus på faglig udvikling
- Et tæt mono- og tværfagligt samarbejde
Som nyansat medarbejder, vil du i de første måneder være tilknyttet en af vores on-boarding sygeplejersker. Introduktionen prioriteres og tilrettelægges individuelt ud fra den enkeltes behov.
Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så har vi stillingen, og vi vil glæde os til at høre fra dig. Vi kan tilbyde dig 32-37 timer ugentlig i dagvagt, med fri i weekender og på helligdage. Stillingen er foreløbigt et vikariat med mulighed for forlængelse.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 19. oktober, ansættelsessamtaler afholdes den 23. oktober
Du er meget velkommen til at kontakte Chefsygeplejerske Trine Bager telefon 21654195 eller Souschef Mie Wentoft på telefon 29620916 til en uforpligtende samtale eller til en kop kaffe på afdelingen.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/37549&linkref=29642&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5907767