BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Social- og sundhedsassistent til stilling i Ortopædkirurgisk sengeafsnit 1, Sjællands Universitetshospital Køge
Social- og sundhedsassistent; er du interesseret i en fast stilling eller et længere vikariat på en akut sygehusafdeling med godt arbejdsmiljø?
Har du særlig interesse i sår-, fod, og rygkirurgi?
Vi søger en social- og sundhedsassistent på 37 timer eller mindre, hver 3. weekend eller hver 2. og 4. weekend. Fremmøde er primært dagvagter, og der vil være deltagelse i enten aften- eller nattevagter.
Vi er en afdeling, som har stor fokus på det gode arbejdsmiljø, kompetenceudvikling og arbejdsglæde. Vi løber til tider stærkt, da vi er regionens største ortopædkirurgiske afdeling med mange specialepatienter. Fagligheden er høj, humøret godt, omgangstonen fri og der er altid plads til grin. Så søger DU en arbejdsplads, hvor du drives af, at der ikke er langt fra tanke til handling, så er regionens største ortopædkirurgiske afdeling på Sjællands Universitetshospital, Køge det rette sted for dig.
Afdelingen består af 2 sengeafsnit, et stort ortopædkirurgisk ambulatorie, et sårambulatorie og et fodcenter med tæt samarbejde med Steno.
På sengeafsnit 1 har vi 24 sengepladser. Vores speciale er ryg, fod, sår og amputation.
Planlagt modtager vi patienter der skal opereres for diskusproplaps, have frigørende eller stivgørende operation i lænderyggen, samt patienter der skal have foretaget korrigerende fod-/ankel operationer.
Akut modtager vi patienter med brud på rygsøjlen eller brud på underben, patienter med diabetiske eller arteriosklerotiske fod- og bensår og/eller til benamputation, samt patienter med erysipelas.
Afdelingen er en af de største aftagere af elever og studerende på SUH. Vi vægter et højt fagligt uddannelsesniveau med et godt og inspirerende læringsmiljø, der indeholder både individuel vejledning, refleksioner og learning labs.
Af sygeplejefaglige kerneområder kan nævnes
- Kirurgisk sygepleje
- Akut sygepleje til den traumatiserede patient
- Smertebehandling, herunder præ- og postoperative samt kroniske smerter
- Information, dialog og kommunikation med patient og pårørende
- Planlægning af udskrivelse af stabil og mindre kompleks karakter
- Mobilisering i tæt samarbejde med fysioterapeuter
- Komorbiditet hos både ældre og yngre patienter
- Grundlæggende sygepleje
Vi arbejder efter optimeret patientforløb i alle vagtlag med fokus på information, klar afstemning af fælles forventninger og høj medindflydelse på indlæggelsesforløbet. Vi arbejder og behandler efter de sidste nye principper indenfor sårbehandling. Vi har implementeret accelereret patientforløb for amputationspatienter, som styres i et tværfagligt samarbejde med sygeplejerske, bandagist, fysioterapeut og specialeansvarlig overlæge. Vi har fokus på evidensbaseret sygepleje og har sygeplejersker med forskellige akademiske kompetencer, herunder kliniske sygeplejespecialister, klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejerske, udskrivningskoordinerende sygeplejerske, en forskningsansvarlig PHD sygeplejerske og projektsygeplejersker.
Vi arbejder med personcentreret pleje og behandling. Du vil indgå i mindre teams, hvor du i samarbejde med kolleger; sygeplejerske eller social- og sundhedsassistenter, vil varetage sygeplejen til en gruppe af patienter.
Vi tilbyder:
- Et veltilrettelagt introduktionsforløb/ onboarding, med løbende samtaler og opfølgning, som matcher dine kompetencer i samarbejde med vores onboarding sygeplejerske og oversygeplejerske
- Dygtige, erfarne og engagerede kolleger med forskellige baggrunde, efter- og videreuddannelser
- Løbende undervisning i specialerne
- En spændende og til tider travl hverdag, hvor det gode patientforløb prioriteres højt
- Mulighed for kurser
- Weekendvagt hver 3. weekend
Vi forventer, at du:
- Har lyst til at tage del i den grundlæggende sygepleje
- Tager ansvar i hverdagen, er engageret og motiveret
- Arbejder ud fra afdelingens D4 instrukser
- Medvirker til, at patienterne bliver medinddraget
- Opdaterer dig løbende på ny viden indenfor specialet
- Samarbejder med kolleger, som du kan sparre med
- Arbejder mono- og tværfagligt med fokus på afdelingens store patientflow
Stillingen er med tiltrædelse efter aftale. Der vil blive afholdt samtaler løbende.
Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Carina Hansen, 2346 2723 eller chefsygeplejerske Cristina Andersen, 2230 4026.
ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Køge
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/37631&linkref=29894&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5909916