BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I Nursing Up! Arbejder vi imod en højere normering, som skal give os mere tid til den gode sygepleje, styrke vores arbejdsmiljø og berige os med flere dygtige kolleger. Vi ansætter løbende og stiler mod at være 50 pct. flere i alle vagtlag.
Kom og vær med i en afdeling, hvor fokus er på tid og plads til sygeplejen.
Vores afsnit:
Medicinsk sengeafsnit 6 modtager, plejer og behandler både akut indlagte og kroniske patienter indenfor specialerne gastroenterologi (primært patienter med korttarmssyndrom), reumatologi og intern medicin. SUH har regionsfunktion indenfor både gastroenterologien og reumatologien.
Sengeafsnittet har 20 sengepladser fordelt på 1-og 2 sengestuer. Vi arbejder innovativt hvilket afspejles i hverdagen i form af aktiv patientinddragelse fx ”Hvad er vigtigt for dig?”, ”book en stuegang” og udskrivningskoordinatorer.
Vi arbejder med Fundamentals of Care som begrebsramme og udvikler løbende vores sygepleje og patientforløb. Vi søger dig med lyst til og mod på at dele dine gode ideer og nye øjne på opgaverne med os og patienterne.
Vi arbejder gennemsnitlig hver 3. weekend og der er ca. 6 vagter på 4 uger. Der tages højde for individuelle behov og ønsker. Vi arbejder sammen i mindre teams og mødes til faste timeouts i hver vagt.
Du kan forvente:
- Spændende faglige arbejdsdage, hvor du vil få bred erfaring med medicinske patienter primært indenfor gastroenterologi, reumatologi og intern medicin
- Individuelt tilpasset introduktion og mentorordning
- Et inspirerende og godt arbejds- og læringsmiljø med fokus på kompetenceudvikling
- Samarbejde med et engageret og udviklingsorienteret personale
- Tværfaglig samarbejde med udgangspunkt i patientens behov
- Tæt samarbejde med speciallæger indenfor specialerne
- En arbejdsplads, hvor humor er en del af hverdagen
Følg os på Instagram @MedicinskSengeafsnit6suh eller klik her for at se mere af vores hverdag!
Vi søger en kollega, der:
- Er imødekommende, fleksibel og åben for nye udviklingstiltag
- Har evnen til at kommunikere med patienter og pårørende så de føler sig set, hørt og forstået
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt kollegialt samarbejde
- Tør komme med nye ideer og indgå i faglig dialog, så vi kan udvikle og lære sammen- for sammen er vi bedst
- Om du er nyuddannet eller har flere års erfaring spiller ingen rolle. Alle er velkomne og får grundig introduktion
Samtale: afholdes løbende.
Du har mulighed for at uploade en video i stedet for at sende en skriftlig ansøgning.
Hvis du vil vide mere eller ønsker at komme og se afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Helle Hornø.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/37553&linkref=29682&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5907930