Rock-fotoudstilling med vildskab og magi

Profilbillede
dato

På Køge Bibliotek kan du den næste tid opleve udvalgte fotografier fra rockens verden taget af en af de mest anerkendte musikfotografer.

Hvis du har en lille smule interesse i rock, så må du ikke gå glip af denne udstilling, hvor en af rockens største fotografer, Nikolaj Bransholm, fremviser en lille del af alle sine fotografier af rockmusikere på scenen.

Udstillingen kan ses på Køge Bibliotek fra den 23. oktober til den 20. november i åbningstid, og den er gratis at besøge. 

Udstillingen hedder ”Stjerner på væggen”, og den er altså baseret på et udvalg af de mange billeder, som Nikolaj Bransholm hvert år tager. Han er en meget anerkendt fotograf, som bruges til stort set alt, der har med rock at gøre – han er fast fotograf på Copenhell, Gaffa, Soundvenue, Devilution, Vega og Amagerbio, og han har arbejdet tæt sammen med flere store bands.

Nikolaj Bransholm har udvalgt sine yndlingsfotos til denne udstilling – dem der for alvor indfanger vildskab og magi på scenen – og du vil formentlig ikke gå skuffet hjem, uanset om du faktisk er interesseret i rock eller ej. For fotografierne er mere end blot billeder af musik og bands. 

Det er altså verdenseliten, du kommer til at opleve rock-fotografier fra, hvis du besøger udstillingen på Køge Bibliotek i den kommende tid.

Kilde: Køge Bibliotekerne