”Runner” søges til Øre, Næse og Halskirurgisk ambulatorium, Køge Sygehus.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

”Runner” søges til Øre, Næse og Halskirurgisk ambulatorium

Vi søger en engageret og pålidelig runner til vores travle ambulatorium. Som runner vil du være ansvarlig for at udføre forskellige opgaver som sikre, at ambulatoriets daglige drift forløber bedst mulig.

Lidt om os: Vi er kendte for at have et godt arbejdsmiljø med plads til og prioritering af udvikling og læring, hos os vil du blive en del af en personalegruppe som arbejder med fordelt ansvar samtidig med at vi besidder en høj fællesskabsfølelse. Vi vægter og ser vigtigheden i tværfagligt samarbejde højt, om man er læge, serviceassistent, sekretær eller runner er alle en vigtig brik i det samlede patientforløb.

Der kan være behov for løbende at ændre arbejdsopgaver men dine ansvarsområder vil dække over følgende:

  • Hente og bringe skoper til til de ambulante stuer
  • Sætte skoper over til vask i vores helt nye moderne skopvaskemaskiner
  • Pakke skoper til vores sengeafdeling samt modtage urene retur
  • Udfører generelle opgaver, som at rydde op i vores skyllerum
  • Medansvarlig for at sikre at der ikke findes sygeplejeartikler i afdelingen der er udløbet
  • Medansvarlig for oprydning og rengøring af skabe og depotrum
  • Medansvarlig for løbende rengøring/aftørring af afdelingens apparatur
  • Hjælpe til med at klargøre stuer
  • Evt. Fastvagt ved patienter med let behov for korrigering
  • Afrydning på ambulatoriestuer efter konsultation

Kvalifikationer:

  • Minimum en gymnasial uddannelse
  • Erfaring fra en lignende stilling er en fordel, men ikke et krav.
  • Opfører sig professionelt og imødekommende – du er repræsentant for afdelingen
  • Evnen til at arbejde i en travl men sjov hverdag.
  • Opsøgende og samarbejdsvillig
  • Bevidst om egne og funktionens grænser – ved tvivl tages fat i nærmeste leder
  • Er åben for forandring i funktionen
  • Kan sige fra hvis behov
  • Mødestabil
  • Ved ferie planlægning følges den øvrige afdelings regler og planlægning
  • Positivt mindset

Mødetiden vil være mandag til fredag kl.10.00-15.00

Hvis du er en pålidelig og løsningsorienteret person som ønsker at bruge måske et sabbatår på at gøre en forskel i et travlt kirurgisk ambulatorium på Sjællands universitetshospital i Køge, så opfordrer vi dig til at søge denne stilling.

Timetal 25 timer ugentligt. Start 1/7 gerne før. Ansættelsessamtaler holdes løbende.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/35464&linkref=17222&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846884

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet