På Køge Bibliotek står lørdag den 25. september i sansernes tegn, når de inviterer til 7 timer med visuelle fortællinger, hvor der i fællesskab skal udforskes, leges, betragtes og opleves. I behøver ikke at være der alle syv timer.
Har du og dine børn mellem tre og seks år brug for en anderledes og hyggelig oplevelse sammen, så kan I besøge Køge Bibliotek lørdag den 25. september.
Her er der lavet et skønt program for dagen, hvor en variation af visuelle fortællinger vil stimulere både hoved, hænder og krop.
Her skal leges med kunst, kultur og litteratur, og alle sanserne skal i brug.
Du kan se programmet for dagen på bibliotekets hjemmeside.
Flere af aktiviteterne vil kunne opleves hele dagen igennem som en udstilling med figurer og landskaber fra bogen ”Hittegods” af Oliver Jeffers eller en udstilling med inspiration fra bogen ”Lille frø” af Jakob Martin Strid.
Der er højtlæsning hver time dagen igennem, og der vises også film hver time hele dagen.
Børnene kan selv være med til at lave kunst, og dagen er spækket med spændende oplevelser og aktiviteter for dine børn, der helt bestemt gør Køge Bibliotek til at attraktivt sted at bruge sin lørdag med familien.