BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Sct. Nicolai Skole - Et godt sted at lære – et godt sted at være Sct. Nicolai Skole - en af Køges vellidte, ambitiøse og udviklingsorienterede skoler - søger lærer til en fuldtidsstilling med ansættelse gerne pr. 1. april 2024 eller snarest mulig derefter.
Du har enten linjefag i dansk og engelsk, eller linjefag i matematik og et eller flere naturfag. Du har lyst og mod på klasselæreropgaven eller at være nærmeste teammakker til klasselæreren.
Er du også læse- eller matematikvejleder eller har lign. kompetencer, så er det et stort plus.
Du bliver som udgangspunkt tilknyttet vores fase 2 (6. - 9. årg.), og du skal bl.a. have en del af dine undervisningstimer på 6. årgang.
Hvem er du
- Du har et inkluderende børnesyn, som matcher skolens værdigrundlag – herunder en positiv tilgang til det enkelte barns trivsel og læring.
- Du er engageret og kan varetage en god faglig undervisning for vores elever.
- Du er interesseret i klasselæreropgaven og evner at arbejde struktureret med opmærksomhed på både det enkelte barn samt fællesskabet.
- Du vægter et tæt samarbejde med teamet omkring klassen, hvor man samarbejder i årgangsteams.
- Du prioriterer at have et godt samarbejde med elev- og forældregruppen, både skriftligt og mundtligt.
- Du er som regel i godt humør - trænger til kaffe eller te, når der er pause i løbet af dagen - og har også dine kollegers trivsel på sinde.
Vi forventer
- at du er fagligt dygtig og er ambitiøs på dine egne og elevers vegne
- at du har stærke kompetencer indenfor lærings- og klasserumsledelse
- at du er vant til at undervisningsdifferentiere og har veludviklede relationskompetencer
- at du har IT-kompetencer, og kan lære dem fra dig
Vi tilbyder en skole som
- samarbejder om at udvikle høj faglighed og demokratisk dannelse med læring og trivsel i centrum
- arbejder ud fra værdierne; engagement, faglighed og åbenhed
- er kendetegnet ved et attraktivt arbejds- og undervisningsmiljø, der løbende udvikles, både hvad angår fagligt indhold, undervisningsformer og brug af digitale medier
- elever, forældre og ansatte engagerer sig i og er stolte af
- har Demokratid på skemaet og vægter elevens stemme højt både i dagligdagen og gennem elevrådet og skolebestyrelsen
- er faseopdelt og som prioriterer et tæt samarbejde i årgangsteam og fagteam - med en stærk kultur for CO-teaching og sparring fra vejlederne
- bygger på et konstruktivt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse, hvor vi arbejder tillidsfuldt og hjælper hinanden
- med et udviklende PLC, hvor alle vejlederne arbejder med sparring til kolleger og inkluderende indsatser i børnefællesskabet
- har et nyt Makerspace, der skal tages i brug
- der tager højde for, at du måske er nyuddannet - vi har derfor en god ordning for dig på Sct. Nicolai Skole, med plads til læring for os alle
Sct. Nicolai skole er en kommunal folkeskole i Køge Centrum, 5 minutters gang fra Køge Station. Vi er en 2-sporet skole, 0. -9. årgang, med 462 elever, 33 lærere, 15 pædagoger og med en engageret forældregruppe. Samarbejde ud af- og ind i huset er naturligt for os, både i nærmiljøet og med virksomheder, kultur- og andre uddannelsesinstitutioner.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra nuværende og eventuelt tidligere ansættelsessteder. Har du været ansat i Køge Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen er betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Yderligere oplysninger kan findes på skolens hjemmeside sct-nicolai.aula.dk eller ved henvendelse til skoleleder Lotte Nowack på tlf. 56672900 eller på mobil 28797893. Ring endelig, hvis du er nysgerrig og vil vide mere.
Ansøgning/CV med dokumentation for uddannelse, herunder karakterblad, samt evt. bilag skal ske til Køge Kommunes hjemmeside senest fredag d. 23.feb 2024.
Vi samler vores ansættelsesudvalg mandag d. 26. feb. 2024 efter kl. 17.00.
Sct. Nicolai Skole
H.C. Andersens gade 4
4600 Køge
56 67 29 00
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Køge Kommune, Torvet, 4600 Køge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990132