Serviceminded lægesekretær søges til Akutafdelingen i Køge og Roskilde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en ny super servicemindet kollega pr. 01.10.24 eller efter aftale.

Hvis du ønsker en uforudsigelig arbejdsdag, som aldrig ligner den foregående og har du lyst til anderledes og unikke funktioner i et team-orienteret fællesskab, så er det nu du skal slå til

Du er som sekretær i Akutafdelingen vores ansigt udad til som den første patienten møder i receptionen. Vi tager imod alle, der kommer ind for at blive vurderet, hente pakker, er faret vild, skal besøge pårørende og en masse andet. Når patienter og pårørende kommer ind til os er det i alle tænkelige situationer. Det er os de søger hjælp hos, og derfor er det vigtigt, at du har let til smil, kan udvise empati og er serviceminded over for dem, der har brug for hjælp. Vi er omdrejningspunkt for stort set alle henvendelser fra både patienter, pårørende, praktiserende læger, politi, ambulancer samt øvrige afdelinger. Vi er en del af koordineringsteamet, skadestue/modtagelse/observationsafsnit/korttidsafsnit i Køge samt skadestue/modtagelse i Roskilde.

Teamwork

Selvom vi har mange funktioner, har vi et fælles ansvar for, at vi er super gode til at hjælpe hinanden til at få løst og prioriteret vores opgaver, så de bliver løst bedst muligt. Vi arbejder i blandede vagter, og deltager i alle vagtlag med weekendvagt oftest hver 2. weekend. Alle er fleksible og hjælpsomme, når det gælder om at få vagterne til at gå op, men der tages samtidig hensyn til at ens familieliv kan hænge sammen ved at man kan bruge ønskeplanen. Vi ved det kræver samarbejde, fleksibilitet og hjælpende hænder at arbejde på denne særlige måde, men det giver også frihed på andre tidspunkter.

Kan du se dig selv som en del af vores team?

Så vil vi rigtig gerne høre mere om dig, og hvad du kan tilbyde til vores fællesskab. For at søge stillingen til vores fantastiske afdeling, skal du være uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator.

Udover det, glæder vi os meget til at høre fra dig, hvad du kan bidrage med, og til at fortælle dig endnu mere om, hvad vi kan tilbyde dig...

Stillingen er på fuld tid, vi er på arbejde 365 dage om året, 24 timer i døgnet og vagterne ligger hovedsageligt i Køge, men også en mindre del i Roskilde.

Er der noget vi har glemt? Så ring til os for at høre mere, vi vil altid gerne fortælle om vores dejlige arbejdsplads… eller du er velkommen til at komme forbi og få en snak…

Ring/mail til Ledende lægesekretær Tina Richardt, 4732 1404 tiliri@regionsjaelland.dk eller Chefsygeplejerske Poul Mossin, 4732 1402 eller pmoi@regionsjaelland.dk

Vi holder løbende ansættelsessamtaler

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6105524

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet