På Køge Bibliotekerne har de sommeren over lavet en række digitale aktiviteter for børn, der hedder DigiSommer. Næste gang skal børnene lave en lille stop motion film med hjælp fra de voksne.
Den 22. juli kan dit barn udvikle sine digitale talenter på en sjov måde, når Køge Bibliotek inviterer til et arrangement klokken 14.00 til 15.00, hvor der skal laves en lille film.
Det er gratis at være med, og dit barn skal bare møde op, hvis han eller hun altså er over seks år – så vil der være folk, som lærer fra sig og gør det til en sjov opdagelse at dykke ned i det at lave film ud af billeder.
På dagen bruger de forskellige apps, der hjælper dit barn med at tage billeder, som til sidst sættes sammen til en film.
Det er en hyggelig måde at lære noget nyt og samtidig møde nye spændende mennesker.
Hvis du har et barn, der gerne vil være med, så er der ingen tilmelding. Duk op på dagen og medbring enten selv en tablet eller lån en af biblioteket. De ansatte skal nok være der til at hjælpe med teknikken, så det kan blive en sjov og spændende dag.