Der er mini garnfestival i weekenden lørdag den 23. oktober, hvor du kan shoppe garn og tilbehør til den store guldmedalje, og lade dig inspirere til et eller flere strikkeprojekter over vinteren.
Hvis du elsker at strikke, så er det på lørdag den 23. oktober, du skal pakke din bil og køre til Garndag i Gørslev forsamlingshus, der ligger lige udenfor i Køge.
Arrangementet starter klokken 10.00 og slutter klokken 16.00 – her vil der være omkring 14 stande spækket med garn, tilbehør og formentlig en masse gode råd og vejledning.
Det er to søstre, som holder meget af selv at strikke, som står bag Garndagen, skriver Sjællandske Nyheder.
De er inspireret af de mange garn-festivaler, de har besøgt her i landet og i udlandet, og har altså fået den idé, at de selv vil afholde en lille minifestival – det gør de så på lørdag, hvor dagen står i garnets tegn for både dem og alle de besøgende.
De to søstre er ikke alene om at stå for dagen, de har fået god opbakning af en række frivillige, som hjælper på dagen.
Er det mon der, du skal bruge en del af din lørdag – så vær forberedt på formentlig ikke at gå tomhændet hjem igen. Ved indgang koster det et mindre beløb.