Skoleleder søges til Søndre Skole i Køge Kommune - Ledelseserfaring og passion for folkeskolen påkrævet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Køge Kommune søger en skoleleder til Søndre Skole, der har fokus på ledelse tæt på og formår at skabe holdånd, synergi og sammenhængskraft i tæt samarbejde med elever, ledelsesteam, medarbejdere, skolebestyrelse, forvaltning og de øvrige skoler og dagtilbud i Køge Kommune.

Så har du erfaring med ledelse og lyst til at være leder på en veldreven byskole, og søger du nye og spændende udfordringer, så er det måske dig, Søndre Skole er klar til at byde velkommen pr. 1. november 2024.


Som vores nye skoleleder tilbyder vi dig:

  • en interesseret forældregruppe og en velfungerende skolebestyrelse, der understøtter skolens læringsrum
  • løbende praksisnær ekstern ledelsessparring, både individuelt og i ledelsesteamet
  • engagerede medarbejdere, der gerne vil ledes af en visionær og praksisnær leder med respekt for skolens traditioner
  • en stor grad af frihed til at lede din skole indenfor de centralt vedtagne rammer
  • at overtage en skole med en sund økonomi
  • en masse læreivrige børn og unge, som hver dag gør deres allerbedste for at lære og bidrage til fællesskabet
  • at lede en skole, der ønsker et stærkt fællesskab mellem undervisnings- og fritidsdel, herunder en ungdomsklub
  • et stærkt lederfællesskab med kommunens øvrige skoleledelser
  • at blive en del af Fremtidens Køge, en kommune i rivende udvikling
  • en stilling tæt på bymidten og offentlig transport

Som vores nye skoleleder forventer vi, at

  • du er læreruddannet, har ledelseserfaring og brænder for folkeskolen i alle dens facetter, herunder også fritidsdelen
  • du er lyttende, anerkendende og er en tydelig kommunikator i både skrift og tale
  • du medvirker til at skabe et godt og trygt børneliv med gode, sunde og inkluderende fællesskaber, hvor der er rig mulighed for læring og udvikling
  • du er struktureret, kan arbejde målrettet med sparring og tage svære beslutninger
  • du skaber og understøtter den gode arbejdsplads med trivsel og arbejdsglæde ved at være empatisk, dialogskabende, humoristisk og løsnings- og helhedsorienteret
  • du har høje ambitioner og tydelige forventninger, kan motivere, vejlede og sætte retning i forhold til at skabe resultater og nå såvel centrale som decentrale mål, så de giver mening i hverdagen på skolen
  • du er en dygtig personaleleder og sparringspartner, så du kan bidrage til at fastholde og i fremtiden tiltrække endnu flere engagerede medarbejdere
  • du medvirker til at skabe sammenhængskraft og holdånd i tæt dialog med de ansatte, herunder AMR og TR, bestyrelse, ledelsesteam, forvaltning, lokalsamfund og de øvrige skoler og dagtilbud i Køge Kommune
  • du er fleksibel, omstillingsparat og trives med en foranderlig og kompleks arbejdsdag – og er rodfæstet under pres
  • du har flair for og lyst til administrative opgaver og er garant for en sund økonomi- og rammestyring
  • du er en holdspiller og tager udfordringerne op sammen med resten af ledelsesteamet, som ud over skolelederen består af to pædagogiske afdelingsledere og en SFO-leder

Søndre Skole

Søndre Skole er en folkeskole med aktuelt 405 elever og 52 medarbejdere. Skolen ligger tæt på Køge midtby og er beliggende forholdsvis tæt på Køge Station, hvortil der er direkte togforbindelse til blandt andet Næstved, Roskilde og København. Skolen er placeret i et attraktivt boligområde med igangværende udbygning. Skolen har et mål om at være det naturlige valg for distriktets børn, og på Søndre Skole går faglighed, udvikling og trivsel hånd i hånd.

Du kan læse mere om skolen på www.soendre.aula.dk

Køge Kommunes skolevæsen

Køge Kommunes skolevæsen består af 14 folkeskoler, 2 specialskoler, to naturskoler og et 10. klassecenter.

I Køge Kommune har vi et rigtig godt samarbejde på tværs af skolerne og med vores forvaltning. Det betyder, at man både formelt og uformelt sparrer med hinanden, og der er rum for at dele gode erfaringer, men også at tale om det, som kan være svært. Der er desuden en klar forventning om et tæt samarbejde med dagtilbuds- og familieområdet.

Ansættelsesforløb

Ansøgningsfrist er søndag den 8. september 2024. Første samtalerunde afholdes den 17. september og for anden samtalerundes vedkommende den 25. september 2024 – begge dage fra klokken 15.30 og frem. Stillingen forventes tiltrådt pr. 1. november 2024. Du bedes ved fremsendelse af din ansøgning medsende dit ledelsesgrundlag.

Ledelsesgrundlagdagtilbudogskoleraugust2024.pdf

Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen som skoleleder på Søndre Skole, så kan du kontakte chef for dagtilbud og skoler i Køge Kommune, Lars Nedergaard (24630556).

Vi anbefaler desuden, at du besøger skolen forud for din ansøgning, hvilket kan aftales med SFO-leder Jan Stolzenbach (28792034) eller pædagogisk afdelingsleder Sabrina Froberg Baden (24431659).

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Køge Kommune, Ejbovej, 4632 Bjæverskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6098772

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet