BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du vide meget mere om smerter, og blive endnu bedre til behandling af mennesker med komplekse, langvarige smerter? Har du en bred kulturel forståelse og indsigt? Hvis du kan svare ja til begge spørgsmål, er du måske vores nye kollega.
Vi er et engageret team, bestående af socialrådgiver, fysioterapeuter, psykologer, læger, sygeplejersker og selvfølgelig også sekretærer.
Kan du svare ja til at du:
- Kan arbejde selvstændigt, og samtidig være god teamplayer:
- Tager medansvar for smidig planlægning af arbejdsdagene.
- Har kendskab til, eller erfaring med komplekse kroniske (smerte-)patienter.
- Er god til at kommunikere og formidle.
- Betragter anerkendende tilgang til vores mangfoldige patienter, pårørende og samarbejdspartnere som en selvfølge, også når det går stærkt.
- Holder din sygepleje ajour og derfor ikke kan lade være med at opsøge nyere faglitteratur, uanset om det er på dansk eller engelsk.
- Er bevidst om egne begrænsninger, og tør udfordre dem.
- Har forståelse for at være ansat i en offentlig styret organisation.
- Gerne vil blive klogere på forskelle på den farmakologiske smertebehandling til akutte og kroniske smertetilstande.
Så vil du komme til det rette sted.
Du skal kunne lide at arbejde tæt tværfagligt, og at sætte dig selv og din sygepleje i spil og agere professionelt, i tæt samarbejde med patienter og pårørende, uanset deres baggrund.
Som sygeplejerske varetager man selvstændige sygeplejekonsultationer via fremmøde- telefon- eller videokonsultationer. Derudover medvirker der sygeplejerske i specifikke lægekonsultationer og i Smertecentrets psykoedukative holdbehandlingskoncepter. Der vil på sigt være forventning om undervisning af forskellige faggrupper internt og eksternt.
Derudover tager man medansvar for udvikling af specialet, og kvalificerer patientmateriale, udarbejder instruksudkast, underviser kolleger m.v. i tæt samarbejde med den kliniske udviklingsspecialist og områdeledelsen.
Stillingen er på 37 timer ugentligt på hverdage.
Vi arbejder teambaseret og vægter tværfagligheden højt. Vi afholder daglig tværfaglig konference og månedlige teammøder.
Vi tilbyder:
- Et introduktions- og oplæringsforløb planlagt med afsæt i dine nuværende kompetencer.
- En varieret arbejdsdag.
- Entusiastiske kolleger, der brænder for specialet.
- Patientforløb, der fordrer at du kan bruge alle facetter af sygeplejen.
- Medindflydelse på den sygepleje der udføres i Smertecenteret.
Du er meget velkommen til at komme og få en uformel rundvisning inden du sender ansøgningen.
Det Tværfaglige Smertecenter er en del af Anæstesiologisk afdeling der desuden består af Anæstesiafsnit, Operationsafsnit, Sterilcentral, et Intensiv- og Opvågningsafsnit samt en forskningsenhed.
Anæstesiologisk afdeling ledes af en ledende overlæge og ledende oversygeplejerske.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 07.05.2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 20.
Send ansøgning ved at trykke på Søg jobbet i bunden af annoncen.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Smertecentret: på tlf. 47 32 63 70 ved afdelingssygeplejerske Nina Bache, mail: njb@regionsjaelland.dk, eller sygeplejerske Morten Madsen moma@regionsjaelland.dk
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6032050