Socialfaglig konsulent søges til projektledelse og implementering af beskæftigelsesreform i Køge Kommune

dato

Vil du være med til at forme fremtidens beskæftigelsesindsats? Har du en stærk socialfaglig profil, erfaring med projektledelse – og evnen til at skabe følgeskab omkring nye initiativer? Så er du måske vores nye socialfaglige konsulent.

Om stillingen

Vi søger en engageret og struktureret socialfaglig konsulent til beskæftigelsesområdet, hvor din primære opgave bliver at styre og koordinere projekter i den videre planlægning og implementering af den nye beskæftigelsesreform. Du vil få en central rolle i at omsætte reformens intentioner til konkrete indsatser og sikre fremdrift på tværs af organisationen.

Stillingen indebærer et tæt samspil med både ledelse, faglige koordinatorer, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere – og kræver en stærk procesforståelse samt evne til at facilitere møder og samarbejde på tværs.

Dine primære opgaver

  • Projektledelse af udviklings- og implementeringsprojekter relateret til beskæftigelsesreformen
  • Planlægning, koordinering og opfølgning på reforminitiativer
  • Facilitering og ledelse af møder, arbejdsgrupper og tværgående processer
  • Understøtte organisatorisk implementering og forankring af nye indsatser
  • Sikre sammenhæng mellem socialfaglige indsatser og beskæftigelsesrettede tiltag

Dine kompetencer

  • Relevant socialfaglig uddannelse (fx socialrådgiver, socialformidler eller lignende)
  • Erfaring fra beskæftigelsesområdet og gerne kendskab til reformarbejde
  • Erfaring som mødeleder og facilitator af komplekse processer
  • Erfaring med arbejdet i rehabiliteringsteams er en klar fordel
  • Dokumenteret erfaring med projektledelse
  • Stærke analytiske kompetencer og evne til at omsætte data til praksis
  • Gode kommunikative evner – både skriftligt og mundtligt
  • Evne til at skabe relationer, engagement og følgeskab på tværs af organisationen
  • Evne til at arbejde selvstændigt og samtidig sikre involvering af relevante parter

Vi tilbyder

  • En central rolle i implementeringen af en vigtig reform
  • Mulighed for at sætte dit præg på fremtidens beskæftigelsesindsats
  • Tæt samarbejde med dygtige og engagerede kolleger
  • Fleksible arbejdsforhold
  • En spændende arbejdsplads i udvikling med plads til latter
  • En arbejdsplads med høj faglighed og engagement, og hvor der er gode muligheder for at være med til at præge opgaveløsningen
  • En arbejdsplads der er åben for nye initiativer og arbejdsformer
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi alle passer på hinanden
  • Flekstid
  • Gratis frugtordning
  • Mulighed for at arbejde hjemmefra, når opgaverne tillader dette
  • Gå-afstand fra stationen og personaleparkering

Om os

Vi arbejder for at skabe en helhedsorienteret og sammenhængende indsats for borgerne, hvor beskæftigelse, sociale forhold og sundhed tænkes sammen. Vi har fokus på kvalitet, udvikling og tværfagligt samarbejde – og vi tror på, at gode løsninger skabes i fællesskab.

Løn og ansættelse

Løn og ansættelsesvilkår aftales med den forhandlingsberettigede organisation og efter principperne i Ny Løn med udgangspunkt i dine kvalifikationer. Stillingen er 37 timer ugentlig inkl. frokost og til besættelse snarest muligt.


Vi glæder os til at høre fra dig.Ansøgning og kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Trine Guldager på tlf. 40270216.

Ansøgningsfrist den 24/4-2026 kl. 11:00.

Vi forventer at holde samtaler den 27/4-2026, vi ringer den 24.04.26, til de kandidater vi ønsker at indbyde til ansættelsessamtaler.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Køge Kommune, Torvet, 4600 Køge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/435c7481-cb5a-46d2-b00a-4acc155f3b3e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet