Socialrådgiver søges til engageret team i Familiecenter Køge

dato

Familiecenter Køge søger socialrådgivere til vores anbringelsesteam

Bliv en del af et stærkt, specialiseret og engageret team, hvor du arbejder med et spændende og komplekst fagområde under Barnets Lov. Hos os bliver du en del af et team med stærk faglig ekspertise, fleksible rammer og et arbejdsmiljø præget af tillid, samarbejde og plads til idéer.

Om stillingen

Som socialrådgiver i anbringelsesteamet bliver du en central aktør i at omsætte intentionerne i Barnets Lov til praksis for anbragte børn og unge. Du indgår i tætte makkerskaber med kollegaer og samarbejder med vores familieplejekonsulenter og jurister.

Vi prioriterer faglig sparring, faglig ledelse tæt på, nytænkning og inddragelse. Vi har løbende teammøder, sagsgennemgange og juridisk support, så vi sammen sikrer kvaliteten i opgaveløsningen.

Dine opgaver omfatter bl.a.:

  • Opfølgning på anbringelser og personrettet tilsyn
  • Inddragelse af barnet/den unge
  • Udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser og planer
  • Samvær og støtte til forældre under anbringelsen
  • Sagsfremstillinger til udvalget i samarbejde med jurister
  • Ungestøtte og overgang til voksenlivet
  • Afgørelser om samvær, ophør af indsatser og hjemgivelse
Vi søger dig, der:
  • Har erfaring fra myndighedsområdet på børneområdet
  • Har erfaring med anbringelsessager og har stærke skriftlige kompetencer
  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • Arbejder struktureret og systematisk
  • Skaber gode relationer til børn, familier og samarbejdspartnere
  • Trives i en hverdag med mange forskellige opgaver
  • Har kørekort (vi stiller lånebil til rådighed)
Vi søger dig, der:
  • Et meningsfuldt job i et velfungerende team med 7 erfarne rådgivere
  • Tæt faglig ledelse og værdifulde makkerskaber
  • Et godt arbejdsmiljø med tillid, hjælpsomhed og humor
  • Intern undervisning i ICS, SOS og DUBU samt juridisk support
  • Ekstern supervision
  • Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde
  • Løn efter overenskomst med mulighed for tillæg
Ansøgning

Ansøgningsfrist: fredag den 16. januar 2026 kl. 12.00. Samtaler afholdes 23. januar 2026. Ansættelse hurtigst muligt eller pr. 1. marts 2026

Læs mere om Familiecenter Køge og Den Sammenhængende Børnepolitik på www.koege.dk

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Køge Kommune, Torvet, 4600 Køge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b8a19330-3815-4da8-8a75-adae90840711

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet