Søges: Uddannet pædagog til spændende SFO i Køge Centrum

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sct. Nicolai Skoles SFO et godt sted at være – et godt sted at lære

Sct. Nicolai Skoles SFO – søger en uddannet pædagog til en 32 timers stilling ugentligt, med ansættelse snarest muligt.

Har du stærke kompetencer indenfor natur- og udeliv, så har vi SFO´en med en super beliggenhed i forhold til Køge by, havn, skov og strand.

Det kan også være, at du har stærke kompetencer indenfor Live Rollespil/Fantasy Tabletop eller andre spil- og bevægelsesaktiviteter, så er der mulighed for at være med til at udvikle vores SFO.

Du bliver ansat i SFO´en og skal som udgangspunkt være i vores SFO1, som har de mindste børn fra Bh.klasse til 3. klasse. En del af din opgave vil også være at lægge understøttende timer i skolen.

Vores skole er en kommunal folkeskole i Køge Centrum, 5 minutters gang fra Køge Station. Vores SFO, Strandgården, er beliggende knap 900m fra skolen.

Vi er en 2-sporet skole, 0. -9. årgang, med 436 elever, 32 lærere, 15 pædagoger og med en engageret forældregruppe.

Samarbejde ud af- og ind i huset er naturligt for os, både i nærmiljøet og med virksomheder, kultur- og andre uddannelsesinstitutioner.

Hvem er du

  • Du har et inkluderende børnesyn og er anerkendende i din tilgang til børnene, som matcher skolens værdigrundlag
  • Du er god til at indgå i professionelle relationer med både børn, forældre og kolleger
  • Du befinder dig godt med at aktivere en stor børnegruppe – og ”kan finde på”
  • Du ser læring og trivsel som tæt forbundne elementer i børns udvikling
  • Du ser dét at arbejde i både skole og SFO som inspirerende – måden at komme rundt om det hele barn
  • Du vægter et tæt samarbejde med teamet omkring børnene
  • Du prioriterer at have et godt samarbejde med elev- og forældregruppen, både skriftligt og mundtligt.
  • Du er i godt humør - og har også dine kollegers trivsel på sinde.

Vi forventer

  • at du vil være med til at udvikle vores praksis, til gavn for børnene
  • at du kan gribe barnets initiativ og støtte barnet i sin virkelyst
  • at du vil indgå i et tæt samarbejde med både pædagog- og lærerkolleger i et tværfagligt læringsmiljø
  • at du kan indgå i to-voksenordning med opgaver i skoletiden, hvor vi også kan dele en børnegruppe, som du kan være alene med
  • at du er opmærksom på børn med særlige behov og kan støtte barnet i oplevelsen af at være en del af fællesskabet
  • at du kan arbejde i tidsrummet, der primært ligger mellem kl. 9.00 og 17.00.
  • at du er en del af aftenmøder og arrangementer, der kan ligge udenfor almindelig åbningstid, fx forældrearrangementer, forældremøder, kolonier og fester.

Vi tilbyder

  • en SFO, som er kendetegnet ved et attraktivt arbejdsmiljø, der løbende udvikles
  • en SFO, hvor der er stor mulighed og åbenhed for at afprøve nyt
  • en SFO, som er kendetegnet ved inspirerende fysiske rammer med muligheder for alsidig aktivitet, både ude og inde – tæt på transportmuligheder, - og så har vi også vores egen 28 personers bus
  • en skole og SFO, som er præget af et højt fagligt niveau, hvor børnenes potentiale dagligt udfordres gennem leg- og læringsmiljø, der danner og uddanner vores børn til ansvarlige, demokratiske og livsduelige borgere
  • en skole og SFO, som har Demokratid på skemaet og vægter elevens stemme højt både i dagligdagen og gennem elevrådet og skolebestyrelsen
  • en skole og SFO som børn, forældre og ansatte engagerer sig i og er stolte af
  • en skole og SFO, hvor vi vægter, at man også kan nå at forberede sig sammen
  • en skole og SFO, som bygger på et konstruktivt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse, hvor vi arbejder tillidsfuldt og hjælper hinanden
  • en skole og SFO der tager højde for, at du måske er nyuddannet ­– vi tænker ”plads til læring for os alle”

Vil du gerne besøge SFO’en, er du velkommen til en rundvisning og en snak med SFO-leder Kirsten Lundager i løbet af uge 35. Vores SFO er beliggende på Tangmosevej 1, 4600 Køge.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra nuværende og eventuelt tidligere ansættelsessteder. Har du været ansat i Køge Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen er betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Yderligere oplysninger kan findes på skolens hjemmeside sct-nicolai.aula.dk

eller ved henvendelse til SFO-leder Kirsten Lundager på 28792433 eller skoleleder Lotte Nowack på tlf. 56672900/mobil 28797893.

Ring endelig, hvis du er nysgerrig og vil vide mere.

Ansøgning/CV med dokumentation for uddannelse, herunder karakterblad, samt evt. bilag skal ske til Køge Kommunes hjemmeside

senest fredag d. 4. september 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 37.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Køge Kommune, Ejbovej, 4632 Bjæverskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6099611

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet